Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Mærsk og FLS til tops i indeks på rekordkurs

Analytikerfeterede Mærsk, regnskabsaktuelle Nordea og peer-positive FLSmidth ligger torsdag middag i spidsen for det danske C20 Cap-indeks, der generelt følger med de europæiske markeder højere i øget tiltro til, at den græske tragedie lakker mod enden efter onsdagens positive afstemning i det græske parlament.

Her blev den kontroversielle gældsaftale med eurozonen vedtaget, og den afstemning banede vejen for europæiske aktiestigninger for syvende dag i træk. Det er den er længste periode med stigninger siden januar, og for det hjemlige eliteindeks, der torsdag middag ligger i 1057,6 eller 1,6 pct. højere end onsdagens lukkeniveau er der udsigt til ugens tredje lukkerekord.

Og det er måske næsten lidt for meget:

- Den korte version er jo, at vi har en relativ pæn markedsudvikling oven på gårsdagens vedtagelse i det græske parlament. Det svæver vi lidt på i dag. Nu skal det så godkendes i en række parlamenter rundtomkring i Europa, blandt andet i Tyskland i morgen. Men mon ikke det ender med, at det bliver godkendt trods alt. Men for mig at se er der derefter en kæmpe implementerings-risiko. Og jeg er lidt overrasket over, at markedet reagerer så positivt, siger aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin i en kommentar til torsdagens danske aktiemarked.

- Jeg synes jo, at man har taget lidt forskud på glæderne allerede fredag i sidste uge og også her mandag og tirsdag. Så at vi gør det igen i dag, ja, det vidner jo om, at markedet tror på en løsning trods alt, selv om der er sten på vejen, tilføjer han.

På den anden side er det også en positiv overraskelse for aktiehandlere, at EU er kommet så positivt gennem krisen, som tilfældet er. Det styrker tiltroen til unionen, påpeger Kim Sejdelin.

På det danske marked stiger Mærsk-aktierne med et plus på 2,8 pct. til 12.510 kr. for B-aktien, som ligger i toppen af eliteindekset.

- Den kører pænt i dag. Vi har selv sat den på "køb" for et par dage siden. Vi tænker, at der kan være en vending i fragtraterne, når vi ser på udbud og efterspørgsel i forhold til den økonomiske aktivitet, transport over havene og kapacitet. Vi ser, at nogle af konkurrenterne er ude at aflyse ruter, og vi tror, at der ikke skal ret meget til, før vi får raterne til at vippe op igen og får en større forhandlingsstyrke på udbydernes side, noterer Kim Sejdelin.

Yderligere er aktierne føjet til "conviction buy"-listen hos Goldman Sachs, som godt nok sænker sit kursmål 400 kr., men stadig sætter det til 16.100 kr.

Næstøverst i indekset ligger FLSmidth med en stigning på 2,7 pct. til 322,10 kr. Den svenske industrikollega Atlas Copco, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, mærkede svagere efterspørgsel på netop det område i andet kvartal.

Godt nok var der flere ordrer end det svage første kvartal, men ordrevolumen inden for mineudstyr var noget lavere end i andet kvartal sidste år, skriver Atlas Copco.

På den anden side var ordreindgangen på 26,8 mia. svenske kr. en positiv overraskelse, og topchefen Ronnie Leten kommenterer, at der ventes stigende efterspørgsel på kort sigt. Den svenske ingeniøraktie stiger 8 pct. ved middagstid.

Med i toppen er også Nordens største bankkoncern, Nordea, der stiger 2,5 pct. til 322,50 kr. efter et halvårsregnskab, der bød på større indtjening end ventet. Især bankens rente- og gebyrindtægter viste gode takter, og nedskrivningerne var overraskende lave. Det gav alt i alt et nettooverskud på 952 mio. euro i kvartalet, hvor analytikerne havde ventet 906 mio. euro ifølge Ritzau Estimates.

- I andet kvartal ser vi igen et resultat, der er bedre end ventet - men denne gang overrasker fokusposterne positivt. Det er gebyrerne, nettorenteindtægterne, nedskrivningerne og omkostningerne. Samlet set er det et stærkt resultat fra Nordea, siger aktieanalytiker Jesper Christensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

Genmab er fjerde aktie i toppen med en stigning på 2,3 pct. til 666 kr. Torsdag morgen skrev Financiel Times, at investorerne har fået fornyet appetit på den amerikanske medicinalindustri, hvor aktierne i bioteknologiske virksomheder nåede et rekord højt niveau denne måned. Flere investorer satser stort på potentialet i bioteknologiske virksomheder, som er tæt på teknologiske gennembrud, hvilket fik Nasdaq Biotech indekset til at stige med hele 30 pct. onsdag eftermiddag.

ISS er også med i toppen qua en stigning på 2,0 pct. til rekordkursen 242,30 kr. Serviceselskabet er nu under analysedækning hos Deutsche Bank, der indleder med anbefalingen "køb" og kursmålet 254 kr., skriver Bloomberg News.

TDC holder sig til gengæld i nederste halvdel af C20, efter at regnskabet fra teleselskabet 3 viste god kundetilgang hos den mindste spiller på det danske mobilmarked. 3 havde en nettotilgang på 21.000 kunder i andet kvartal, men meldte samtidig om fortsat hård konkurrence og prispres, så driftsmarginen (EBITDA) faldt til 22 pct. fra 26 pct. for et år siden. TDC-aktien stiger 1,2 pct. til 52,90 kr.

Novozymes er tæt på bunden med et plus på 0,7 pct. til 351,60 kr. Aktien har fået sænket sin anbefaling hos Bank of America til "neutral" fra tidligere "køb", fremgår det af data fra Bloomberg.

/ritzau/FINANS

 

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen