Berlingske Business

Aktier: Mærsk og Chr. Hansen bliver sendt ned i rødt marked

a
Foto:

. Det danske aktiemarked er præget af fald onsdag, hvor ingredienskoncernen Chr. Hansen bliver sendt ned efter et lidt skuffende regnskab, mens Mærsk-aktierne er presset af udbyttebetaling.

Samlet dykker C25-indekset 0,7 pct. til 1108,39 med fald i 22 af 24 aktier.

Chr. Hansen er agterlanterne, da selskabets resultater i andet kvartal ikke helt kunne følge med analytikernes forventninger.

Den organiske vækst lød på 9 pct. mod en ventet fremgang på 9,3 pct. ifølge Ritzau Estimates, mens driftsoverskuddet landede på 71,2 mio. euro, hvor der var spået et plus på 73 mio. euro. Aktien falder 3,8 pct. til 516 kr.

- Regnskabet var en spids under forventet, og det er særligt farvedivisionen, som giver lidt panderynker, da Chr. Hansen også sænker forventningerne til den del af forretningen i år, siger Tue Østergaard, der er aktiechef hos ABG Sundal Collier.

- Men når man kigger bag ved hovedtallene, så vokser Chr. Hansen alligevel 9 pct., og det er ganske flot, så jeg tænker, at reaktionen er lidt hård, siger han.

Chr. Hansen har i bunden af C25-indekset selskab af begge Mærsk-aktier, der er påvirket af en udbyttebetaling på 150 kr. B-aktien falder 1,7 pct. - eller 160 kr. - til 9266 kr.

TRYG FÅR SKULDERKLAP

Derimod er reaktionen mere blid hos Tryg, der har offentliggjort regnskab for første kvartal.

Forsikringskoncernen kom ud af årets første tre måneder med et overskud på 426 mio. kr., hvilket overraskede analytikerne positivt, da estimatet lød på 362 mio. kr.

Resultatet var en tilbagegang fra 605 mio. kr. i samme periode sidste år, og det er som følge af et stort fald i afkastet på Trygs pengetank, der har været påvirket af en svag udvikling på aktiemarkedet i første kvartal. Aktien stiger 0,3 pct. til 141,60 kr.

- Det er et ganske fint regnskab, hvor resultatet før skat er omkring 15 pct. højere end ventet. Til gengæld er der lidt svaghed på bruttopræmieindtægterne, men samlet set er det fair, at aktien får lidt medvind, siger Tue Østergaard.

BANKER UNDER LUPPEN

Blandt de øvrige aktier i C25-indekset er Ørsted i fokus, da energiselskabet har været under luppen hos franske Exane, der har sænket anbefalingen af aktien til "underperform" fra "neutral". Aktien falder 1,1 pct. til 386,60 kr.

Danske Bank har været på radaren hos finanshuset Kepler Cheuvreux, der har skåret kursmålet til 253 kr. fra 282 kr., men fastholdt anbefalingen "køb". Danske Bank-aktien ligger 0,9 pct. lavere i 222,90 kr.

Samme finanshus har også haft kig på Nordea, og her er kursmålet sænket 15 pct. til 68,92 kr. med en uændret anbefaling på "køb". Nordea-aktien falder 1,6 pct. til 61,58 kr.

Carlsberg har også fået opmærksomhed, da Jyske Bank har gentaget sin købsanbefaling, men sænket kursmålet til 750 kr. fra 800 kr. Aktien falder 0,1 pct. til 693,20 kr.

Blandt sidepapirerne er der medvind til Ringkjøbing Landbobank, da både ABG Sundal Collier og SEB har hævet deres anbefaling til "køb", efter at banken tirsdag opjusterede forventningerne til 2018 efter en forbedret udvikling på toplinjen. Aktien siger 3,4 pct. til 350 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen