Berlingske Business
17:42

Aktier: Mærsk og Bavarian stjæler billedet i grønt marked

548093692.jpg
Foto: Iris.

Det danske aktiemarked kan åbne med små stigninger, og Mærsk kan lægge sig i toppen på en grøn torsdag, da de amerikanske aktier har været i god gænge, og futures glimter grønt.

Aktiemarkedet er præget af sommerferie, og onsdag endte C20 Cap-indekset med en stigning på 0,5 pct. til 1169 med Lundbeck, Vestas og TDC i front.

»Det er svært at forklare udsvingene i indekset generelt, men TDC rider tilsyneladende med på en positiv interesse for teleaktier i Europa«, sagde afdelingsdirektøren for aktier hos Sydbank, Ole Kjær Jensen, onsdag eftermiddag til Ritzau Finans.

Han venter, at sommerstilheden vil fortsætte en uges tid fra nu.

A.P. Møller-Mærsk har torsdag fået en solid opjustering af kursmålet af det schweiziske finanshus Credit Suisse, der fortsat ser positivt på aktien med anbefalingen "outperform". Kursmålet lyder nu på 16.078 kr. mod 14.437 kr. Mærk-aktien faldt onsdag 0,3 pct. til 13.630 kr.

Der kan også komme fokus på Bavarian Nordic, der har udvidet en samarbejdsaftale med giganten Janssen, som potentielt kan være flere milliarder værd. Bavarian-aktien faldt torsdag 0,3 pct. til 385 kr.

FLSmidth faldt med 0,8 pct. til 390 kr., men aktien kan komme i fokus, efter at ingeniørkoncernen ifølge worldcement.com sent onsdag skulle have underskrevet en kontrakt med Nepal Shalimar Private om levering af cementudstyr til en eksisterende fabrik i Nepal.

Det gik omvendt godt for Carlsberg, der steg 1,3 pct. til 695,50 kr. Bryggeriet har torsdag fået konkurrentnyt fra giganten AB Inbev, som har leveret tal for andet kvartal, der viste en organisk vækst på 5 pct. mod ventet 3,7 pct. ifølge Bloomberg.

Driftsoverskuddet, EBITDA, steg 11,8 pct. mod ventet 7,9 pct. Om Rusland, hvor Carlsberg er markedsleder, siger AB Inbev blandt andet, de står over for store makroøkonomiske udfordringer. I Kina fastholder giganten "et stærkt momentum".

Pandora steg onsdag med 0,9 pct. til 714 kr. Aktien er de seneste dage blevet kigget efter i sømmene af Carnegie - i sidste uge - JPMorgan tirsdag og Morgan Stanley onsdag. Sidste onsdag lød prisen på 660 kr. for aktien, der er heftig shortet. Ifølge analysehuset Markit er 7 pct. af aktiekapitalen shortet.

Vestas, der onsdag steg 1,7 pct. til 627 kr., har fået nyt fra konkurrenten Siemens-Gamesa, der leverede noget svage data for tredje kvartal i det skæve regnskabsår 2016/2017.

Omsætningen ved den tysk-spanske konstellation faldt med 7 pct., og driftsoverskuddet, EBIT, faldt 20 pct. til 211 mio. euro.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen