Berlingske Business

Aktier: Mærsk nederst i surt dansk marked

Stemningen er tippet til den negative side fredag efter torsdagens store løft på de europæiske markeder. I Danmark ligger de fleste aktier i negativt territorium, og især A.P. Møller-Mærsk lider under investorernes salgstrang.

Samlet set ligger C20 Cap-indekset 0,4 pct. lavere i 813,75 efter 15 minutters handel og kravler dermed lidt tilbage efter at være blevet løftet til inden for 1 pct. af den hidtidige rekord, 824,31, i torsdagens handel.

Torsdag gav den overraskende valutamanøvre fra Schweiz' centralbank, SNB, store bølgeskvulp, da schweizerfranc blev frigjort fra sit kursloft mod euro. Det gav en øjeblikkelig styrkelse af alpevalutaen og efterdønninger i de andre finansmarkeder. Europas aktier startede med at falde, men endte med imponerende fremgange, og det brede Stoxx 600-indeks steg 2,6 pct. til det højeste niveau i over en måned.

Nederst i C20 Cap har Mærsk-aktierne isoleret sig. Fredagen byder ellers på godt nyt fra det ugentlige SCFI-indeks over containerrater, der stiger knap 5 pct. og dermed vender om efter fire uger i træk med fald. Det kan betyde succes for de ratestigninger, Maersk Line og andre rederier har varslet med effekt torsdag 15. januar.

Til gengæld giver olieprisen igen anledning til bekymring. Prisen på en tønde Nordsøolie, Brent, ligger i 48,34 dollar og er dermed fortsat langt under et behageligt niveau for olieselskaber som Maersk Oil. Og netop Maersk Oils kvaler med olieprisen er i fokus, da Jyllands-Posten skriver om de problemer, det giver for selskabets oliefelter.

Mærsk B-aktien dykker 1,7 pct. til 12.470 kr., og A-aktien falder 12.120 kr.

Med i bunden af indekset er også Vestas og Pandora, som begge generelt har været under pres på fondsbørsen i den seneste tid og indtager de to bundplaceringer i C20 set over de sidste seks handelsdage.

I den modsatte ende af C20 ligger Carlsberg bedst til med et løft på 0,7 pct. til 483,80 kr. Carlsberg har ellers fået sænket kursmålet til 500 kr. fra 560 kr. hos finanshuset UBS. Anbefalingen er fortsat ”neutral” for bryggeriaktien. Carlsberg er stærkt til stede på det schweiziske marked, og derfor er torsdagens valutabeslutning interessant for selskabets investorer. Umiddelbart vurderes det, at styrkelsen af schweizerfrancen er positiv for Carlsberg, der havde en markedsandel i Schweiz på 43 pct. og en omsætning i landet på 3,5 mia. kr. i 2013.

Effekterne af den schweiziske valutabombe kan desuden også ramme aktier som GN Store Nord, William Demant Holding og Bang & Olufsen.

For de første to kan der være en positiv effekt, da konkurrenten Sonova, verdens største på markedet for høreapparater, har hovedsæde i Schweiz og derfor rammes på konkurrenceevnen af den styrkede valuta. Det var med til at sende GN-aktien til tops i C20 torsdag, mens WDH-aktien til gengæld faldt en anelse. Fredag åbner begge dog tæt på uændrede.

Bang & Olufsen har desuden et lille salg af sine luksusprodukter til velhaverne i Schweiz, mens Struer-selskabet afholder meget få omkostninger i franc og derfor kan drage nytte af valutahoppet, hvis det varer ved. B&O-aktien faldt dog 1,3 pct. torsdag, og fredag fortsætter nedturen med et dyk på 0,3 pct. til 31,50 kr.

/ritzau/FINANS

 

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen