Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Aktier: Mærsk løfter C20 Cap i rekord - Matas i stort kursskred

Cyberattack Cyberattack FILES-DENMARK-WORLD-ECONOMY-HACKING
Aktier: Mærsk løfter C20 Cap i rekord Foto:

Løftet særligt af Mærsk-aktierne, Coloplast og Dong Energy ligger det danske C20 Cap-indeks onsdag middag med et plus på 0,5 pct. til 1192,07, hvilket vil være rekord, hvis niveauet holder dagen ud.

Det er femte stigning på seks handelsdage for indekset, som i løbet af formiddagen satte intra-dag rekord med noteringen 1193,46. Blandt sidepapirerne falder aktien i materialisten Matas markant efter en nedjustering af forventningerne.

I resten af Europa er der mere tale om en flad udvikling i de store toneangivende indeks.

Hårdt forår holdt Matas tilbage Investorer skrotter Matas Bør

C20 KLARER SIG GODT

»Det er et meget roligt marked i Europa, hvor indeksene ligger ret faldt. Herhjemme ligger vi lidt højere som følge af nogle gode bevægelser i aktier som Coloplast, Mærsk og Novo,« siger senioraktierådgiver Martin Muk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Mens markederne i London, Paris og Frankfurt ligger næsten uændret, så stiger det spanske marked pænt med 1,3 pct., efter at Cataloniens politiske leder, Carles Puigdemont, valgte en mere forsonlig vej i spørgsmålet om regionens uafhængighedsønske.

»Vi er lidt i venteposition, før vi for alvor får skudt gang i regnskaberne for tredje kvartal. Der kommer en perlerække af bankregnskaber blandt andet fra USA nu her de kommende dage,« siger Martin Munk.

Matas Matas

Herhjemme topper Coloplast i C20 med en stigning på 2,0 pct. til 545,50 kr., hvilket sker tilsyneladende uden selskabsspecifikke nyheder. Martin Munk noterer dog, at der er interesse fra udenlandske investorer i aktien.

»Udlandet har været pæne købere i aktien fra morgenstunden,« siger han.

MÆRSK REJSER SIG EFTER FALD

Derudover er der plusser til Mærsk, hvis B-aktie stiger 1,8 pct. til 11.720 kr. Selskabet fortalte sent tirsdag, at salget af Maersk Tankers til Mærsk-familiens investeringsselskab nu endeligt er gennemført.

»Det kunne godt ligne noget »rebound« oven på en rigtig skidt periode for aktien. Det har primært været Maersk Line-delen, der har trukket aktien ned, efter at raterne ikke har artet sig så godt, som man kunne have håbet på,« siger Martin Munk.

Dong Energy fortsætter endvidere de positive takter og er igen på vej til at sætte rekord efter en stigning på 1,3 pct. til 383,80 kr. Desuden stiger Novo Nordisk 0,7 pct. til 309,10 kr., måske løftet af en markedsanalyse fra Global Market Insights, som forud markant vækst på diabetesmarkedet de kommende år.

USA-STOCKS/

MATAS PRESSET AF NEDJUSTERING

I feltet uden for C20 skiller Matas sig ud med et fald på 12,6 pct. til 83,50 kr. Det er en reaktion på, at selskabet har nedjusteret forventningerne til 2017/18, der ellers blev fastholdt i regnskabet for første kvartal for bare halvanden måned siden.

Efter et svært andet kvartal af 2017/18, som sluttede med udgangen af september, venter Matas nu en svag tilbagegang i den underliggende omsætning i butikkerne mod en tidligere ventet mindre fremgang. Samtidig skrues forventningerne til driftsindtjeningen ned med i omegnen af 100 mio. kr.

»Som følge af, at salgsudviklingen i andet kvartal 2017/18 var lavere end ventet, det utilfredsstillende resultat for første kvartal 2017/18 samt en forventning om, at det nuværende pres på dækningsgraden vil fortsætte i regnskabsårets andet halvår, justeres forventningerne til helåret,« skriver Matas.

Matas

Nedjusteringen har også allerede fået konsekvenser hos Nordea, der har sænket kursmålet for Matas-aktien til 65 kr. fra 80 kr., viser data fra Bloomberg News. Anbefalingen er fortsat "sælg". Endvidere har Jyske Bank sænket kursmålet til 100 kr. fra før 120 kr., men gentaget en købsanbefaling.

Matas blev børsnoteret til 115 kr. per aktie i sommeren 2013.

ANALYSEÆNDRINGER SPILLER ET PUDS

Tilbage blandt eliteaktierne spiller ændringer fra analytikerne også en rolle.

Ingrediensselskabet Chr. Hansen Holding har fået løftet sin anbefaling hos svenske SEB til "køb" fra "hold", hvilket bidrager til at løfte aktien 0,8 pct. til 545,50 kr.

Derudover har GN Group fået løftet sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 212 kr. fra 162 kr. Her er anbefalingen fortsat i neutralt niveau på "ligevægt". GN-aktien stiger 0,2 pct. til 210,20 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen