Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Aktier: Mærsk i negativt fokus - Vestas i besynderligt hop

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017
Foto:

A.P. Møller-Mærsk løber med fokus i det danske aktiemarked fredag efter at have leveret regnskab inden børstid.

MÆRSK UNDERPRÆSTERER

»Den falder og underpræsterer i forhold til det generelle marked. Det skal den vel et eller andet sted også,« vurderer senioraktiehandler Christian Thatje i Sydbank over for Ritzau Finans.

»Tallene er til den svage side, udbyttet lidt svagere og forventningerne meget brede. Det afspejler usikkerheden i fragtraterne, og at kapaciteten stiger på containermarkedet,« forklarer han.

B-aktien i Mærsk falder små 2 pct. til 9675 kr.

Mærsk/CEO: Ikke tilfredsstillende resultat

Regnskabet fra A.P. Møller-Mærsk viste et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 844 mio. dollar i fjerde kvartal, hvilket var en negativ overraskelse i forhold til analytikernes forventning om 875 mio. dollar ifølge estimater fra Ritzau Estimates.

Til sammenligning landede driftsresultatet i fjerde kvartal 2016 på 589 mio. dollar.

Det var indtjeningen i Maersk Line, der ikke kunne leve op til forventningerne i fjerde kvartal - blandt andet som følge af et negativt bidrag fra opkøbet af det tyske rederi Hamburg Süd, der indgår i tallene fra 1. december.

På toplinjen nåede Mærsk en omsætning på 8174 mio. dollar mod ventet 8198 mio. dollar blandt analytikerne, og der er tale om en stigning på toplinjen fra 7076 mio. dollar i de sidste tre måneder af 2016.

På bundlinjen sikrede A.P. Møller-Mærsk sig et overskud på 386 mio. dollar, som er en klar forbedring fra et underskud på 2677 mio. dollar i fjerde kvartal året forinden, hvor store nedskrivninger i olieforretningen trak ned.

IKKE SÅ SKIDT EN DAG FOR C25

Samlet falder det danske eliteindeks, C25, med 0,3 pct. til 1087,48. Dermed ligger indekset godt 7 pct. under seneste top på omkring 1176, der blev nået den 9. januar.

»Det ser ikke helt så skidt ud i Danmark og Europa, som man kunne have frygtet. Indtil videre vil kursfaldene være lidt en isoleret amerikanske udfordring qua udviklingen i VIX-indekset, og det er primært i USA, at renterne er steget. Desuden har aktieudviklingen været bedre i USA i 2017 end i Europa,« siger Christian Thatje.

Dermed skal udsvingene i USA blive større end i Europa.

Med til at minimere de europæiske udsving er dog også, at amerikanske aktiefutures peger en spids op fredag middag.

VESTAS I UFORKLARLIGT HOP

Bedst i indekset ligger Vestas uden selskabsspecifikt nyt.

Aktien stiger 3,0 pct. til 425,20 kr.

Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der følger udviklingen i Vestas, har svært ved at pege på, hvad der får aktien til at bryde fredagens ellers negative tendenser.

»Det er helt klart bemærkelsesværdigt, for på en dag som i dag, ville jeg forvente, at Vestas satte sig mindst lige så meget som det brede marked. Der er tilsyneladende nogle investorer, der positionerer sig lidt anderledes i aktien,« siger han til Ritzau Finans.

Torsdag tog den danske vindmølleproducent hul på de såkaldte road shows, hvor selskabet blandt andet præsenterer det nyeste regnskab og planer for fremtiden. Torsdag var selskabet i København, og fredag er turen kommet til London.

»Der kan være nogle investorer, der har hørt, hvad Vestas har sagt på dets road shows, og tænkt, at aktien har fået for meget i nedadgående retning,« siger Jacob Pedersen.

TDC'S KURSHOP STOPPET

TDC har skiftet torsdagens plus ud med et minus. Aktien falder med 0,3 pct. til 44,02 kr. efter et hop på 17,8 pct. torsdag.

JPMorgan har sænket kursmålet for TDC-aktien til 44 kr. fra 46 kr., men gentaget anbefalingen »overvægt«. Det britiske finanshus Redburn har sænket anbefalingen af TDC-aktien til »neutral« fra »hold«.

danon

Også det schweiziske finanshus Kepler Cheuvreux har sænket anbefalingen af TDC-aktien til »hold« fra »køb«. Omvendt løftes kursmålet til 45 kr. fra 42 kr., skriver Bloomberg News.

Det massive kurshop torsdag kom, da et konsortium har indikeret et bud på 47-48 kr. per aktie i TDC. Men det tilbud blev afvist - og derimod lød det fra bestyrelsen, at man fortsat ser gode perspektiver i opkøbet af MTG Nordics, der blev annonceret i sidste uge til en pris på 14,9 mia. kr.

Konsortiet er ikke interesseret i at købe TDC, hvis handlen med MTG Nordics bliver godkendt af aktionærerne på generalforsamlingen i marts.

pix-Telia-TDC

FLERE MINDRE REGNSKABER

Udenfor eliteindekset er Solar, der stiger 1,2 pct. til 391,50 kr., kommet med sit endelige årsregnskab med forventninger om fremgang på toplinjen og driften i år.

Chemometec kom ligeledes med regnskabstal - for første halvår af det skæve regnskabsår 2017/18. Aktien stiger 1,5 pct. til 33,50 kr., efter at selskabet kunne fremvise stor vækst.

ANALYTIKERNYT PÅVIRKER

Og så har rederiet DFDS, der falder med 4,3 pct. til 339,40 kr., fået skåret kursmålet til 385 kr. fra 415 kr. hos Morgan Stanley. Samtidig fastholder finanshuset anbefalingen »ligevægt« efter torsdagens regnskab for fjerde kvartal.

FLSmidth fået løftet kursmålet til 460 kr. fra 440 kr. af Goldman Sachs, der gentager anbefalingen »køb«. Aktien falder 1,3 pct. til 375 kr.

Spar Nord får rykket kursmålet ned til 64 kr. fra 77 kr. hos ABG Sundal Collier, hvor anbefalingen sænkes til »sælg« fra »hold«.

Nordea har omvendt løftet anbefalingen af Rockwool til »køb« fra »hold«, og investorerne sender Rockwools B-aktien op med 1,7 pct. til 1606 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen