Berlingske Business

Aktier: Mærsk i fokus efter nye trusler fra Trump

USA-STOCKS/
Handelstvisten mellem USA og Kina kan igen mandag udstikke retningen for A.P. Møller-Mærsk, der ved tidligere lejligheder har haft det svært på aktiemarkedet, når USA's præsident, Donald Trump, har raslet med sablen. Foto:

Handelstvisten mellem USA og Kina kan igen mandag udstikke retningen for A.P. Møller-Mærsk, der ved tidligere lejligheder har haft det svært på aktiemarkedet, når USA's præsident, Donald Trump, har raslet med sablen.

Fredag truede Trump med at lægge told på alle kinesiske varer, og den melding vendte udviklingen på det amerikanske aktiemarked til minus fra plus.

Futures stiger dog en anelse mandag, så pilen peger mod en nogenlunde flad åbning.

C25-indekset lukkede fredag 0,1 pct. lavere i 1136,74 påvirket af et stort fald i Danske Bank på 4,2 pct. til 177 kr. i forbindelse med endnu en tur i møllen med hvidvasksagen.

Wall Street Journal rapporterede, at Danske Bank er i færd med at undersøge transaktioner for i alt 150 mia. dollar - 960 mia. kr. - ud af den estiske afdeling i 2007-2015. Danske Banks interne rapport om sagen offentliggøres senere i september.

MÆRSK I FOKUS

For Mærsk kan Trumps trussel om at lægge told på alle kinesiske varer presse aktien fra åbningen. Fredag faldt B-aktien i Mærsk med 1,4 pct. til 9124 kr. Spotpriserne fra Asien til Europa faldt i sidste uge med 5,1 pct. til 885 dollar per tyvefods container.

Ørsted fortæller mandag i Børsen, at selskabet ikke frygter, at brexit går ud over forretningen. Storbritannien er Ørsteds største marked. Aktien sluttede fredag 1,2 pct. højere i 404 kr.

Den store vinder fredag blev Zealand Pharma, der steg 16,5 pct. til 106 kr. efter selskabets salg af royalty- og milepælsrettighederne til diabetesmidlerne Soliqua og Lyxumia. Aftalen sikrer det danske selskab 205 mio. dollar - svarende til godt 1,3 mia. kr. - og køber er amerikanske Royalty Pharma.

Den tomme børsskal Neurosearch har fået 450.000 kr. fra sin tidligere partner Teva. Teva har solgt Neurosearchs tidligere lægemiddelkandidat Pridopidine - tidligere kendt som Huntexil - som Teva har siddet på i en årrække. Fredag endte Neurosearch uændret i 4,55 kr.

Speas, der steg 1,8 pct. til 4580 kr., kommer med dagens enlige regnskab. For hele regnskabsåret 2018/19 venter selskabet et langsigtet afkast på 8-9 pct. givet selskabets aktuelle aktivfordeling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen