Berlingske Business

Aktier: Mærsk hævede sig over negativt C20

GERMANY ECONOMY SHIPPING
Foto:

Hele tirsdagen var det en negativ stemning, der herskede på det danske aktiemarked, og kun aktierne hos A.P. Møller Mærsk, Danske Bank og Vestas formåede at løfte sig over den dårlige stemning og ende dagen med stigninger.

Samlet set endte det danske eliteindeks tirsdag med et fald på 0,8 pct. til indeksværdi 1018,56. Dermed fulgte det danske marked tendensen fra Europa.

- Stemningen har været negativ over hele dagen, og det tager også lidt til ude i Europa. Specielt udløst af det russiske militærfly som blev skudt ned nær grænsen til Syrien af Tyrkiet. Det har skabt noget nervøsitet i markedet, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

I toppen af eliteindekset endte A.P. Møller Mærsk-aktierne. Selskabets containerrederi, Maersk Line, meddelte tidligere på dagen, at det søger at løfte raterne på de vigtige ruter mellem Asien og Europa med 1000 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Rateløftet skal gælde fra 1. december.

- Det tager markedet rigtig pænt imod. Vi har ført set, at Mærsk har forsøgt sig med ratestigninger, men det har også været svært for dem at implementere ratestigningerne. Nu er der igen en tro på, at Mærsk vil gøre noget ved det, og aktien gør det godt i dag i et surt marked, siger Martin Munk.

Hvorvidt det lykkedes Mærsk at gennemføre ratestigningerne er der mere usikkerhed om.

- Det har vores analytikere en skepsis omkring, om det kan lade sig gøre i de markeder, de er ude for lige nu, siger Martin Munk.

A.P. Møller Mærsk B-aktien endte dagen med en stigning på 1,4 pct. til 10.150 kr.

Nogle af dagens største fald stod Novo Nordisk og Pandora for. Novo Nordisk faldt 1,6 pct. til 375,60 kr., mens smykkekoncernen faldt 2,6 pct. til 805 kr.

Faldet hos Novo Nordisk kan begrundes med, at sektoren dagen igennem har været trykket.

- Kigger vi lidt ud i Europa, så er det den sektor, der har det generelt svært i dag. Healthcare er den mest faldende i Eurostoxx 50, så der er måske en sammenhæng, hvis vi skeler til sektoren, siger Martin Munk.

Faldet hos Pandora skyldes formentlig udmeldingerne fra den amerikanske konkurrent Tiffany.

- Konkurrenten Tiffany har været ude med regnskab, som viser nogle svage tal, og selskabet kommer også med en nedjustering. Det har været med til at trække Pandora lidt ned. Det skaber lidt nervøsitet omkring, hvordan salget i fjerde kvartal forløber, når nu en konkurrent går ud og nedjusterer, forklarer Martin Munk.

Biotekselskabet Genmab faldt tirsdag 1,1 pct. til 836,50 kr., efter at selskabet mandag efter børstid meddelte, at det har besluttet stoppe et fase 3-studie med kræftmidlet Ofatumumab til behandling af follikulært lymfom (blodkræft, red.) før tid.

Det sker, fordi en planlagt delanalyse, der blev lavet af en uafhængig dataovervågningskomité, viste, at studiet sandsynligvis ikke ville vise overlegenhed for Ofatumumab, hvis det blev fuldført.

Store dele af tirsdagen lykkedes det Vestas at holde de positive takter i det negative terræn, efter nyheden om at selskabet har vundet en ordre på 200 megawatt (MW) til et projekt i Oklahoma. Investorerne belønnede vindgiganten med en stigning på 0,2 pct. til 434,20 kr.

Udenfor eliteindekset kom fodboldklubben Brøndby IF med regnskab. Det viste, at klubben opjusterer forventningerne til hele året. Brøndby IF venter nu et underskud før skat på 14-19 mio. kr. Tidligere ventede klubben et underskud før skat på 15-25 mio. kr.

Vestegnsklubben skriver i regnskabet, at pengekassen ved udgangen af september udgjorde 9,3 mio. kr., hvilket ligger under klubbens målsætning om en beholdning på mindst 20 mio. kr. Den lavere beholdning skyldes blandt andet investeringer i spillertruppen.

Det er blot to år siden, at Brøndby IF hentede 116 mio. kr. i en aktiemission. Brøndby-aktien endte dagen med en stigning på 0,8 pct. til 1,29 kr.

TV: Katja Damkier Hansen tager pulsen på aktiemarkedet

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen