Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Aktier: Mærsk gled i olieprisen

Mærsk-aktien rutsjede ned i mandagens handel med olie som smøremidlet. Den tunge lyseblå aktie var med til at trække det samlede eliteindeks ned, og C20 Cap faldt med beskedne 0,04 pct. til 1024,54.

- Vi følger nogenlunde markederne i Europa. De er tilsyneladende delvist trukket ned af faldet i oliepriserne. Vi har igennem en periode set, at der er kommet et sammenfald mellem olieprisen og aktiemarkederne. Markederne ser det som negativt signal, når olieprisen falder, fordi den kan give lavere vækst og medføre konkurser i energisektoren, og det kan igen have konsekvenser for finanssektoren, forklarer Michael Borre, der er chefaktiespecialist i Nordea, over for Ritzau Finans.

En tønde af den europæiske referenceolie Brent kostede mandag ved børslukketid omkring 36,70 dollar, hvilket svarede til et fald på omkring 3,1 pct. Det gik blandt andet ud over A.P. Møller Mærks B-aktie, der gled med 0,8 pct. til 8885 kr.

- Mærsk er stadigvæk lidt en olieaktie. Tidligere fik de medgang på containerskibene grundet lavere brændstofomkostninger, når olieprisen faldt. Det får de stadig, men det bliver konkurreret direkte videre til kunderne i form af lavere fragtrater, idet der er så stor overkapacitet på containerfragtmarkedet, forklarer Michael Borre.

Også en anden danske energiaktie havde modgang i mandagens handel. Vestas annoncerede ellers juleaftensdag en amerikansk ordre på 60 vindmøller til et projekt i Oklahoma. Ordren havde en samlet kapacitet på 198 megawatt (MW). Derudover skal Vestas også stå for idriftsættelsen og levere service til projektet.

Vestas venter at begynde leveringen af møllerne i tredje kvartal 2016. Med den nye aftale i hus er den samlede ordreindgang år til dato på 7726 MW. Ordren kom i kølvandet på en skotsk aftale på 110 MW, som Vestas informerede markedet om lillejuleaftensdag.

Derudover venter der en opgørelse over de uannoncerede ordrer i fjerde kvartal i forbindelse med årsregnskabet i februar.

Vestas-aktien dalede med 0,6 pct. til 476,20 kr.

Blandt sidepapirerne var der mandag eftermiddag blandt andre fokus på Norden.

Rederiet havde indgået aftale om salg af tørlastskibet Nord Power. Salget af skibet, der er fra 2005 og et de helt store Capesize-skibe på 176.000 dødvægtton, medførte et regnskabsmæssigt tab på 12 mio. dollar, eller 81,5 mio. kr.

- Norden forventer på sigt at geninvestere provenuet fra salget i yderligere tonnage af typen Supramax eller Panamax. Salget er således i tråd med strategien Focus & Simplicity, der indebærer, at Norden fokuserer på skibstyperne Supramax og Panamax, hvor Norden er blandt verdens største operatører, skrev rederiet i en meddelelse.

Alene som følge af skibssalget justerede Norden forventningerne til driftsresultatet (EBIT) inklusive skibsavancer til 58-78 mio. dollar fra tidligere 70-90 mio. dollar.

Norden-aktien steg med 0,8 pct. til 122 kr.

Større udfordringer var der for konkurstruede Atlantic Petroleum.

Selskabet balancerede stadig på randen af en betalingsstandsning, og forhandlingerne med en London-baseret aktør om fremtiden for selskabets oliefelt Orlando i Nordsøen er blevet trukket længere ud end ventet.

Samtidig kæmpede selskabet forsat med forhandlinger med selskabets kreditorer om "potentielle løsninger for selskabet."

Det fremgik af en meddelelse fra den 24. december, efter at Atlantic Petroleum ellers udsendte en tilsvarende meddelelse den 17. december, hvor forlydender var, at der var ventet en afklaring i løbet af juleugen.

Selskabet venter nu, at forhandlingerne vil fortsætte hen over nytår og ind i januar.

Atlantic Petroleum-aktien buldrede imidlertid frem med en stigning på 4,2 pct. til 6,25 kr.

ALK-Abelló, der laver allergivacciner, meddelte, at partneren Torii har indsendt en registreringsansøgning for en tabletvaccine til behandling af cedertræsallergi i Japan, og dermed kan ALK være på vej mod endnu et middel til markederne uden for Europa.

Det annoncerede selskabet 1. juledag.

- Med registreringsansøgningen i Japan sætter vi yderligere fart på vores strategi om at ændre ALK fra et selskab med fokus på Europa til et selskab med global rækkevidde. Vi ser frem til at følge registreringsprocessen og er overbeviste om, at produktet vil vise sin værdi som en ny behandlingsmulighed for de japanske allergilæger og -patienter, hvis det bliver godkendt, sagde Jens Bager, der er administrerende direktør hos ALK-Abelló, i en meddelelse.

Hvis midlet godkendes, vil det blive sendt på markedet i Japan i 2017, oplyser topchefen desuden.

ALK-Abelló-aktien steg med 2 pct. til 864 kr.

Sparekassen Sjælland havde i forlængelse af Finanstilsynets julebrev fra 21. december 2015 omklassificeret hybrid kernekapital, hvilket også påvirkede bankens udmeldte resultatforventning, som dermed justeres i overensstemmelse med ændringen.

Bankens aktie lukkede uændret i 95 kr.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen