Berlingske Business
09:12C20 CAP åbner i lille plus

Aktier: Mærsk, FLS og TDC fører i positiv start

FLS
ARKIVFOTO: FLS Industries i Valby København tirsdag den 16. september. Foto:

Onsdagens rekorder i USA og positive asiatiske aktiemarkeder har torsdag forplantet sig til en positiv åbning på de europæiske aktiemarkeder, herunder på børsen i København.

Efter ti minutters handel ligger C20 Cap-indekset 0,2 pct. højere i 961,75 efter stigninger i 15 af indeksets 20 aktier.

Hævede anbefalinger løfter aktier som ISS, Mærsk og FLSmidth, mens Vestas fortsætter den nedtur, der fulgte efter den overraskende valgsejr til Donald Trump ved præsidentvalget i USA i starten af november.

Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

I USA satte såvel Dow Jones som S&P 500 onsdag højderekord, hvilket siden har smittet af i Asien og nu også i Europa.

ECB I FOKUS

Dagens helt store fokuspunkt er resultatet af rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), som for første gang kommer med skøn for vækst og inflation i 2019, og som på dagens møde ventes at forlænge sit månedlige obligationsopkøbsprogram på 60 mia. euro.

03BUSPETER-FREDERIKSEN-1443.jpg

»Vi venter, at ECB forlænger opkøbsprogrammet ud over marts 2017 uden udfasning med seks måneder. Banken vil formentlig også lancere yderligere tiltag, blandt andet ekstralange likviditetsoperationer med gunstige vilkår, men ingen rentenedsættelse. En reduktion af opkøbet eller signaler om en udfasning kan påvirke obligationerne negativt,« vurderer Nordea.

PÆNE HANDELSTAL FRA KINA

A.P. Møller-Mærsk nyder godt af et par opløftende nyheder. For det første viste kinesiske tal for eksport og import torsdag morgen sig betydeligt bedre end ventet for november efter en massiv skuffelse i oktober. Eksporten steg 5,9 pct. i yuan i november mod et ventet fald ifølge Bloomberg News på 1,0 pct.

BM

Derudover understøttes Mærsk-aktierne af, at kapitalforvalteren Davy ifølge Bloomberg News har indledt dækning af aktierne med anbefalingen "outperform" med et kursmål på 14.000 kr. Mærsk B-aktien har lagt sig i toppen af C20 med en stigning på 2,6 pct. til 10.380 kr.

TDC OG ISS FÅR KØBSANBEFALINGER

Der er også analysenyt om TDC, som hos Kepler Cheuvreux har fået hævnet anbefalingen til "køb" fra tidligere "hold". Kursmålet er endvidere blevet hævet til 41 kr. fra tidligere 40 kr., skriver Bloomberg. TDC-aktien, der stiger 2,1 pct. til 35,50 kr., får også støtte af udviklingen i USA onsdag.

»I relation til telecom, så vil der formentlig komme positiv fokus på sektoren i Europa i dag. Sektoren var den mest eftertragtede i USA i går. Den europæiske sektor har underperformet den amerikanske med 37 pct. år til dato,« skriver Sydbank i sin morgenberetning.

pix-Novo-TDC

En løftet anbefaling og kursmål er der ligeledes til FLSmidth. Den kommer fra UBS, der nu anbefaler "neutral" af ingeniørkoncernens aktie mod tidligere "sælg". Kursmålet lyder nu på 290 kr., mens det tidligere var 225 kr. FLS-aktien, der bliver presset ud af eliteindekset C20 Cap den 19. december, ligger 1,7 pct. højere i 289,50 kr.

USB har i øvrigt også kigget på ISS, og det har ført til, at anbefalingen her er hævet til "køb" fra tidligere "neutral". Det er med til at løfte aktien 1,7 pct. til 239,30 kr.

I bunden af C20 ligger derimod Vestas med et fald på 1,6 pct. til 419,50 kr. Siden det amerikanske præsidentvalg er aktien faldet omkring 100 kr. af frygt for, at Donald Trump vil være mindre velvillig til at støtte vedvarende energiinvesteringer i fremtiden.

TDC TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for

NORDEA SÆNKER ANBEFALING AF SPAR NORD

Mere analysenyt: Spar Nord, der falder 0,7 pct. til 74,50 kr., har fået sænket sin anbefaling hos analytikerne hos Nordea Markets til "hold" fra tidligere "køb", skriver Bloomberg News. Endvidere har HSBC hævet kursmålet for aktien i G4S til 21,42 kr. fra tidligere 14,40 kr., mens anbefalingen "hold" er gentaget. G4S ligger 2,3 pct. højere i 19,95 kr.

RB PLUS PFS Svært at spare op til drømmeboligen

FCK UDE AF CHAMPIONS LEAGUE

Parkens fodboldhold, FCK, sejrede onsdag aften 2-0 i sin sidste gruppekamp i Champions League ude mod Club Brugge. Det var imidlertid ikke nok til at sikre videre avancement i den turnering. I stedet fortsætter klubben i Europa League efter nytår. Parkens aktie handles 2,0 pct. højere i 75 kr.

Senere torsdag kommer der regnskab fra malervarekoncernen Flügger.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen