Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Mærsk er ene om at stige i rødt indeks

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen
Foto:

Ugens sidste handelsdag begynder med en klar overvægt af danske eliteaktier med negativt fortegn. Blot få aktier formår at stige, mens investorerne ser frem mod eftermiddagens jobrapport fra USA.

C20 Cap-indekset åbner med et fald på 0,2 pct. i 1018,06.

Kun A.P. Møller-Mærsk-aktierne formår efter kort tids handel at holde sig i plus. B-aktien stiger med 0,1 pct. til 9790 kr., mens olieprisen fortsætter sin stigende tendens.

Den tunge Novo-aktie er til gengæld en del af det røde segment. Aktien falder med 0,3 pct. til 272,70 kr.

Det er først i eftermiddag, at der for alvor kommer økonomiske nøgletal, der kan rykke på udviklingen på aktiemarkedet. Det er den amerikanske jobrapport for september, som investorerne venter på. Her er forventningen, at der blev skabt 172.000 nye job ifølge Bloomberg News.

»Vi begynder så småt i løbet af dagen at se frem mod den store begivenhed, jobrapporten, klokken 14.30, og det bliver omdrejningspunktet for dagen,« siger Martin Munk, senioraktierådgiver ved Jyske Bank.

FLS ENDTE I TOP

Blandt nyhederne for enkeltaktierne har Deutsche Bank indledt dækning af Novozymes med en anbefaling på "hold". Kursmålet er sat til 300 kr., oplyser Bloomberg News. Aktien falder 0,6 pct. til 292,40 kr.

FLSmidth kan fortsat få lidt opmærksomhed, efter at aktien fik medvind torsdag efter et anbefalingsløft af finanshuset Goldman Sachs, der mener, at tiden er moden til at købe op i aktien. Kursmålet blev løftet til 300 kr. fra 250 kr., og anbefalingen blev fastholdt på "neutral".

Aktien falder dog fredag med 0,2 pct. til 258,60 kr.

Uden for C20 Cap er der fredag morgen kommet nyt fra Topdanmark, hvor bestyrelsen ville kan anbefale selskabets aktionærer at takke ja til det købstilbud, som finske Sampo har fremsat for det danske forsikringsselskab.

Det er tilbudskursen, der ikke "repræsenterer en fra et finansielt synspunkt attraktiv tilbudspris i et offentligt købstilbud", lyder det fra bestyrelsen.

Sampo kom i begyndelsen af september med et købstilbud på 183 kr. per aktie. Kursen på en aktie i Topdanmark ligger fredag morgen på 185,70 kr. efter et lille løft på 0,1 pct.

FORTSAT FOKUS PÅ BANKER

Der er fortsat fokus på bankesektoren. Torsdag fik de tre C20-banker, Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, rygklap af Citigroup i en analyse, der fremhæver europæiske finansaktier som billige i forhold til amerikanske.

Fredag falder Danske Bank med 0,2 til 197,30 kr. Jyske Bank falder også med 0,2 pct. - til 324,70 kr. Mens Nordea til gengæld daler med 0,7 pct. til 69,10 kr.

Nordea har fået et minimalt løft af sit kursmål hos amerikanske JPMorgan til 68,82 kr. mod tidligere 67,61 kr. Anbefalingen "neutral" fastholdes, fremgår af data fra Bloomberg News.

Bloomberg News vil via skriverier i den hollandske avis NRC Handelsblad også vide, at Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, har haft drøftelser med topchefen for den hollandske storbank ABN Amro, Gerrit Zalm, om fusion, der er blevet afvist af den hollandske stat.

Nordea afviser at kommentere historien over for Bloomberg News.

Fredag byder på et farvel til Land & Leisure, der har sidste dag på fondsbørsen. B-aktien ligger uændret i 5,85 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen