Berlingske Business

Aktier: Mærsk dykkede for tredje dag i træk

A.P. Møller-Mærsk-aktierne fortsatte tirsdag de seneste dages negative takter, hvilket var med til at presse det toneangivende C20 Cap-indeks i minus på en dag, hvor stemningen dog overordnet set var sur.

Resultatet blev, at C20 Cap-indekset lukkede 0,9 pct. lavere i 1019,82. Blot fire ud af 20 aktier lukkede i plus. Dermed bevæger indekset sig en smule væk fra den seneste lukkerekord, der blev sat fredag i sidste uge.

Det var blandt andet et sæt svage detailsalg fra verdens største økonomi, USA, og en efterfølgende svækkelse af den amerikanske dollar, der generelt set var med til at presse europæiske og danske aktier i tirsdagens handel.

- Vi ser igen en dollar, der er under 7 kr., og det rammer de europæiske og danske virksomheder, for en svag euro er en af de ting, som Europa skal profitere af fremadrettet, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

- Oven på detailsalget er meget af fokus på, hvad den amerikanske centralbank vil gøre med renten fremadrettet. Og det, som markedet tolker lige i øjeblikket, er nok, at der er blevet lidt længere til en renteforhøjelse oven på detailsalget, siger han.


Derudover påpeger Otto Friedrichsen, at europæiske aktier har haft raketfart på i den første del af 2015, og det af den årsag er meget naturligt, at der indimellem bliver hevet i gevinststikket, hvilket altså var tilfældet tirsdag.


Blandt selskaberne var det igen begge Mærsk-aktier, der herhjemme var med til at trække C20 Cap-indekset i nedadgående retning.


Faldene kom i forlængelse af regnskabet for første kvartal fra den schweiziske transportkoncern Kuehne + Nagel. Selskabet er godt nok primært konkurrent til DSV, men gør sig også inden for søfragt, hvorfor regnskabstallene også blev fulgt tæt blandt Mærsk-analytikere.

Kuehne + Nagel kunne i første kvartal melde om et mindre volumendrop inden for søfragt og nedjusterede desuden forventningerne til væksten for hele året, så schweizerne nu regner med en vækst inden for søfragt på 3-4 pct. i 2015 mod tidligere 4-5 pct.


Der var blandt bankerne lidt uenighed om, hvorvidt regnskabet var positivt set med Mærsk-briller og nærmere bestemt containerrederiet Maersk Line. Hos Jyske Bank vurderer man, at der var positive signaler i regnskabet for Mærsk, mens Nordea var af den opfattelse, at regnskabet burde lægge pres på konglomeratets aktier.

Mærsk A-aktien dykkede tirsdag 3,4 pct. til 13.580 kr., mens B-aktien lukkede 3,2 pct. lavere i 14.010 kr.


Regnskabet var også med til at lægge pres på DSV-aktien i tirsdagens handel. Hos Sydbank mener man dog ikke, at der skal tolkes alt for kraftigt på regnskabet fra Kuehne + Nagel.


Det skyldtes blandt andet, at det schweiziske selskab har været hårdt presset af, at det rapporterer i schweizerfranc, som er blevet styrket markant i første kvartal, hvilket ikke bør påvirke DSV, der omvendt har gavn af en styrkelse af dollar gennem de første tre måneder af året. DSV-aktien faldt 1,7 pct. til 233,20 kr.

Det var dog hverken Mærsk eller DSV, der tog en plads nederst i C20 Cap-indekset. Her skulle man i stedet finde Genmab, der sidst på eftermiddagen strøg til bunds og lukkede i 522,50 kr. efter at være faldet 3,6 pct. Der var ikke nogen bagvedliggende nyheder til at forklare faldet, som også skete under en volumen, der var noget under det normale.


I den mere positive afdeling blæste der varme vinde omkring forsikringskoncernen Tryg, som onsdag morgen kommer med regnskab for første kvartal. På forhånd er der en vis uenighed blandt analytikerne om, hvor stor en effekt den forholdsvis milde vinter vil få.


Inden regnskabstallene lander onsdag, kunne Tryg tirsdag notere sig, at den schweiziske storbank UBS har indledt dækning af aktien med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 800 kr. Tryg-aktien steg 0,9 pct. til 851,50 kr.

I toppen fandt man også Coloplast, der tirsdag steg 0,2 pct. til 562,50 kr. og lukkede i højeste niveau nogensinde, efter at den norske bank DNB Markets løftede anbefalingen af medico-aktien til "køb" fra "hold" og samtidig hævede kursmålet med 20 pct. til 650 kr.

Der var også rekord til Pandora, der uden selskabsspeciffikke nyheder steg 0,5 pct. til 675 kr.


Uden for C20 Cap-indekset var der fokus på Ringkjøbing Landbobank, da Jyske Bank har indledt dækning af den vestjyske bank med anbefaling "stærkt køb" og et kursmål på 1630 kr.

Ringkjøbing Landbobank steg 3,5 pct. til 1413 kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen