Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: Mærsk bider i det sureste æble på regnskabstung dag

Mærsk er klar til at stoppe salg af udtjente skibe
ARKIVFOTO. For hele 2016 venter Mærsk-gruppen nu at tjene mindre end 1 mia. dollar i det underliggende resultat. Foto:

En stribe af regnskaber fra både de store og mellemstore virksomheder har domineret onsdagens foreløbige udvikling på det danske aktiemarked, der ved middagstid hælder nedad målt på eliteindekset C20 Cap, som taber 1,8 pct. til 968,85.

Det skyldes blandt andet et kursfald for aktierne i A-P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie går tilbage med 8,6 pct. til 9255 kr., hvilket giver en bundplacering i forhold til de andre eliteselskaber.

Kursreaktionen kommer oven på regnskabet for tredje kvartal, hvor konglomeratet skuffede på stort set samtlige poster sammenlignet med markedets forventninger.

»Forventningen nedjusteres også markant, så det er ikke overraskende, at aktien ligger, hvor den gør,« lyder det fra Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank.

US-ECONOMY-EXCHANGE-MA

For hele 2016 venter Mærsk-gruppen nu at tjene mindre end 1 mia. dollar i det underliggende resultat. Det er en præcisering af den tidligere prognose om en "væsentlig tilbagegang" i det underliggende resultat, der sidste år endte på 3,1 mia. dollar.

Sød stemning om Lundbeck

Ud over Mærsk har også Lundbeck afleveret sine resultater for tredje kvartal. Her er der dog mere at glæde sig over, idet en solid salgsudvikling for medicinalselskabets fem nøgleprodukter har medvirket til endnu en markant opjustering af forventningerne til 2016 - den tredje på stribe.

For 2016 venter Lundbeck nu en omsætning på 15,3-15,7 mia. kr. mod tidligere 14,6-15,0 mia. kr. Desuden ventes resultatet af primær drift at lande i intervallet 2,1-2,3 mia. kr. mod tidligere forudset 1,5-1,7 mia. kr.

»Der kom som ventet en opjustering. Men opjusteringen var noget større, end vi og resten af markedet havde regnet med, og det er derfor, at aktien stiger,« siger Mads Zink.

Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksperter Lundbeck

Ved middagstid stiger medicinalaktien med 6,6 pct. til 229,30 kr.

TDC får klapsalver

Fra regnskabsfronten er der også nyt fra TDC, som går frem med 2,4 pct. til 37,23 kr. Det sker efter et regnskab, der endnu en gang fortalte historien om en meget intens konkurrence på det danske telemarked.

Til trods for et skrumpende overskud i tredje kvartal kunne telekoncernen imidlertid opjustere de finansielle forventninger til hele året, og blandt andet på den baggrund vurderer Danske banks chefaktiehandler, at kursstigningen er helt fair.

For 2016 venter TDC nu et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på mere end 8,4 mia. kr. og frie pengestrømme på mere end 1,7 mia. kr. Tidligere var forventningerne et EBITDA-overskud på 8,4 mia. kr. og frie pengestrømme på 1,7 mia. kr.

TDC TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for

Også ISS er kommet med regnskab for tredje kvartal. I dette tilfælde har serviceselskabet leveret en spids under markedets forventninger, mens forventningerne til den organiske vækst til 2016 er præciseret.

Nu venter virksomheden en organisk vækst på "omkring" 3 pct., hvilket er en præcisering fra den tidligere forventning om en organisk vækst på mellem 2,5 og 4 pct. Sidste år endte den organiske vækst på 4,4 pct.

Oven på regnskabet falder ISS-aktien med 4,4 pct. til 253,70 kr.

Flere regnskaber i vente

Resten af dagen kommer der blandt eliteselskaberne regnskaber fra Coloplast og Genmab, som inden deres offentliggørelser falder med henholdsvis 0,3 pct. til 465,90 kr. og 0,2 pct. til 1062 kr.

Uden for eliteindekset er Sydbank, Spar Nord og it-selskabet Columbus allerede kommet med regnskaber, og investorerne reagerer ved at sende Sydbank ned med 3,5 pct. til 201,50 kr., Spar Nord op med 0,7 pct. til 68 kr., mens Columbus tager et dyk på 0,9 pct. til 10,70 kr.

pix-YouSee

Senere på dagen kommer der blandt sidepapirerne også kvartalsresultater fra Grønlandsbanken og Danske Andelskassers Bank, DAB. Inden offentliggørelserne ligger Grønlandsbanken uændret til 602 kr., og DAB falder med 2,9 pct. til 3,40 kr.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen