Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Aktier: Mærsk alene i top og grønt i ellers rødt marked

Mærsk
Efter et stort prishop i sidste uge er det atter blevet hverdag på markedet for containerfragt, hvor der i den seneste uge har været et prisfald på 14 pct. på den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2015) Foto:

Det danske aktiemarked er mandag morgen åbnet negativt, hvor fald til langt størstedelen af eliteselskaberne er med til at trække det ledende C20 Cap-indeks ned med 0,6 pct. til 987,37.

Den negative åbning på ugen var ventet, idet der blandt andet havde været små kursfald på det amerikanske aktiemarked efter dansk børslukning fredag. Derudover har der mandag generelt været negativ stemning på det asiatiske aktiemarked.

Blandt de danske selskaber er det småt med nyheder mandag morgen. På trods af den stille nyhedsstrøm er der optur til A. P. Møller - Mærsk, der målt på B-aktien stiger 0,1 pct. til 8420 kr. A-aktien falder derimod 0,1 pct. til 8265 kr.

Fredag havde konglomeratet en god handelsdag takket være store stigninger i olieprisen. Mandag morgen falder prisen for den sorte råvare dog igen, idet en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster 41,69 dollar mod 41,85 dollar fredag eftermiddag.

FALD TIL NOVOZYMES OG TRYG

Novozymes, der falder 0,9 pct. til 294,80 kr., har fået skåret en luns af kursmålet hos Handelsbanken. Kursmålet lyder nu på 315 kr. fra tidligere 360 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg. Samtidig fastholdes anbefalingen "akkumulér".

Tryg dykker 0,2 pct. til 124,40 kr. forud for tirsdagens regnskab for første kvartal. Dermed er mandag sidste mulighed for investorerne til at positionere sig frem mod forsikringsselskabets regnskab, der ventes at være præget af en mild vinter og svage finansmarkeder. Det kan give udsigt til lavere overskud end samme kvartal året før.

Uden for eliteindekset har allergivirksomheden ALK-Abelló fået løftet kursmålet af Nordea, der sætter sit kursmål op til 1140 kr. mod tidligere 1050 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes. Det fremgår af data fra Bloomberg. ALK-Abelló stiger 0,2 pct. til 1037 kr.

Sidste uge var der stor interesse om tv- og elektronikproducenten Bang & Olufsen, der mandag morgen stiger 0,7 pct. til 77 kr. I slutningen af den forgangne uge købte den kinesiske rigmand Qi Jianhong en stor bunke aktier til 85 kr. per styk. Fredag erfarede Bloomberg News, at han kun er interesseret i at købe flere aktier til 70 kr. per styk og ikke ser behov for at eje hele Struer-virksomheden.

AMERIKANSK REGNSKABSSÆSON SKYDES IND

Mens der mandag ikke kommer regnskaber fra dansk side, bliver den amerikanske regnskabssæson modsat uofficielt sparket i gang, når aluminiumsproducenten Alcoa præsenterer regnskab.

Alcoas regnskaber får typisk stor opmærksomhed, da selskabet som en aluminiumsproducent er blandt de første til at registrere, når selskabernes ordreindgang for eksempel tager til eller modsat aftager. Derfor bliver selskabet også betegnet som et godt pejlemærke på aktiviteten i den samlede økonomi og dermed også for virksomhederne

- Det er en slags milepæl i hvert kvartal, når selskabet kommer med regnskab, påpeger chefaktiespecialist Michael Borre fra Nordea og fortsætter om den forestående regnskabssæson i USA:

- Der er snak om, hvorvidt der er risiko for recession. Men indtjeningsmæssigt ser vi sådan set allerede en indtjeningsrecession på markederne forstået på den måde, at indtjeningen er faldende i mange sektorer. Det er ikke bare inden for energi og råvarer, men også i flere sektorer, siger Michael Borre til Ritzau Finans.

/ritzau/FINANS

 

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen