Berlingske Business
08:24Pilen peger opad for danske aktier efter Trump-succes

Aktier: Mærsk-aktierne stævner igen ud klart i front

NETHERLANDS-ECONOMY/TRADE
Arkivfoto. A.P. Møller-Mærsks aktier er igen ombejlede på fondsbørsen mandag efter shipping- og oliekoncernens regnskab torsdag. (Foto: © Michael Kooren / Reuters/Scanpix 2016) Foto:

A.P. Møller-Mærsks aktier er igen ombejlede på fondsbørsen mandag efter shipping- og oliekoncernens regnskab torsdag.

A.P. Møller-Mærsks aktier er igen ombejlede på fondsbørsen mandag efter shipping- og oliekoncernens regnskab torsdag.

Mærsk B-aktien var i forlænget åbningsauktion på grund af stor købsinteresse, og efter 15 minutters handel ligger den 2,3 pct. højere i en kurs på 12.460 per aktie. i toppen af C20.

I forvejen steg B-aktien 3,8 pct. efter torsdagens kvartalsregnskab, som i sig selv ikke var prangende, men alligevel fik effekt, da ledelsen fortalte om stor tro på fremgang senere på året.

Det opmuntrede investorerne, og mandag morgen er der meldinger om flere ændrede kursmål blandt analytikerne. SEB, Credit Suisse, Handelsbanken og ABG Sundal Collier har alle øget deres respektive mål.

»Det har været imod min natur at sætte tempoet ned« - 2

Mærsk-aktierne er desuden begunstiget af en stigning i olieprisen mandag på mere end 2 pct., efter at de olieeksporterende lande i Opec angiveligt er enige om at fortsat holde produktionen nede. Mærsk-koncernen forsøger at skille sig af med sine oliebaserede forretninger, og salgspriserne vil blive påvirket af udsigterne på oliemarkedet.

Mærsk-aktiernes stigning er med til at give et løft på 0,6 pct. i C20 Cap-indekset, der dermed har sat kursen mod endnu en kursrekord - årets 22. - hvis niveauet på 1156,13 holder dagen hjem.

Ud over opdrift fra Mærsk-aktierne er der fremgang til stort set alle de danske eliteaktier. Det er blandt andet efterslæb fra lukkedagen fredag, hvor der var stigninger i Europa, mens der blev fejret store bededag herhjemme uden aktiehandel.

04BUSMaersk-presset-af-over.jpg

En af weekendens store nyheder, det omfattende it-angreb, der har ramt virksomheder og offentlige systemer verden over, kan dog senere påvirke markedet i negativ retning, bemærker aktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.

- Indtil videre ser det ud til, at vi samlet set er sluppet nådigt fra det, men der kan komme nogle eftereffekter ud på dagen, vurderer han.

Denne uge er en relativt stille af slagsen, hvor regnskabssæsonen for store selskaber er ved at være overstået, og der er heller ikke de store nøgletal i vente. Det kan give lidt ujævne handelsmønstre, siger Lars Skovgaard Andersen.

Blandt de andre danske C20-aktier stiger Dong 1,6 pct. til 285,70 kr. og sætter dermed kursrekord. DSV og TDC er også med i toppen - med stigninger på henholdsvis 1,4 og 1,1 pct. - mens bunden udgøres af William Demant, Novozymes og GN Store Nord, der er de eneste af de 20 aktier, der ikke stiger.

Jakob Stausholm PR-foto

Pandora ser ud til at gå en lidt stille dag i møde efter flere store udsving oven på tirsdagens skuffende kvartalsregnskab. Man skal tilbage til 3. maj for sidst at finde en handelsdag, hvor Pandora lukkede med et udsving mindre end 1 pct., og set over hele 2017 er aktien dykket 25 pct. - mens alle andre i C20 er steget. Mandag starter smykkeaktien dog 0,4 pct. højere i 687 kr.

Uden for C20-indekset er der kursfald til Network Capital Group, som er på vej mod en afnotering og ventes at modtage et købstilbud på 0,02 kr. per aktie. Selskabet falder 7,7 pct. til en kurs på 0,06 kr. per aktie.

Atlantic Petroleum stiger til gengæld 2 pct. til 10,20 kr. efter den endelige lukning af selskabets salg af sine rettigheder til Orlando-oliefeltet. Atlantic modtager betaling i form af procenter af den fremtidige produktion fra feltet.

Med Mærsks tal torsdag er regnskabssæsonen slut for C20 i denne omgang, men ugen byder på kvartalsopdatering fra en håndfuld af børsens mindre selskaber. Mandagens kalender er tom, men resten af ugen gælder det tal fra blandt andre Torm, Københavns Lufthavne, NNIT, Rockwool, STG og Alm. Brand.

Generalforsamling i A.P. Møller-Mærsk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen