Berlingske Business

Aktier: Mærsk-aktierne sejlede hver sin vej

Mærsk-aktierne sejlede hver sin vej, efter at konglomeratet havde leveret regnskab onsdag morgen inden børstid. Maersk Line og APM Terminals leverede til den skuffende side.

- Maersk Line og Terminals kom ind under forventning, men samlet vurderer vi, at investeringscasen er bekræftet. Det er ikke altid nok, og det var det ikke helt i dag, vurderede chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink, efter regnskabet.

Mærsks A-aktie steg 0,3 pct. til 13.120 kr., mens B-aktien faldt 0,4 pct. til 13.510 kr.

A.P. Møller-Mærsk skruede ellers i forbindelse med regnskabet lidt op for forventningerne til 2015.

Nu venter det lyseblå konglomerat at præstere en underliggende indtjening, fraregnet særlige poster, på "omkring 4 mia. dollar" mod tidligere "lidt under 4 mia. dollar." I 2014 var det sammenlignelige resultat et overskud på 4,1 mia. dollar.

Det toneangivende C20 Cap-indeks endte 0,4 pct. højere i indeks 994,23.

Genmab var regnskabsaktuel efter børstid tirsdag og fik markedets dom onsdag. Det var til UG og en topplacering i C20 med en stigning på knap 6 pct. til 559,50 kr.

Genmab fastholdt forventningerne efter første kvartal, der bød på et nettooverskud på 217,3 mio. kr. mod 98,5 mio. kr. året før. Forbedringen skyldtes en tilbageførsel af 176 mio. kr., der var reserveret til udviklingen af kræftmidlet Ofatumumab (Arzerra).

Efter at Ofatumumab-samarbejdet er overført fra Glaxosmithkline til Novartis, skal Genmab som tidligere annonceret ikke længere bære disse omkostninger.

- Vi venter en sand nyhedsstrøm op til Asco-konferencen i USA i slutningen af maj. Det bliver spændende at se, om det bliver positivt, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Tæt på toppen tronede FLSmidth, der steg 1,4 pct. til 312,60 kr.

Det er fortsat investorer, der har shortet aktien, som nu dækker sig ind, lyder vurderingen.

- Desuden har aktien ligget trykket længe, og de to faktorer er med til at sende den op for øjeblikket, vurderer Martin Munk.

- Fundamentalt, og på den lange bane, ligger aktien, hvor den skal. Men når den køres af shortcovering, er det svært at sige, hvor den skal hen på kort sigt, siger Mads Zink.

Carlsberg, der blev straffet tirsdag efter at have leveret tal for første kvartal, fik lidt oprejsning onsdag og endte uændret i 608 kr. B-aktien. Tirsdag faldt aktien med små 5 pct.

Onsdag væltede aktien sig i kursmålsændringer og nogle få anbefalingsændringer. Det store flertal var i opadgående retning.

Novo Nordisk landede i bunden af C20 - dels som et produkt af den senere tids kursstigninger, og dels som et udtryk for en lidt større villighed til risikotagning på aktiemarkedet.

Novo Nordisk faldt 1,2 pct. til 368 kr.

Uden for C20 leverede NKT tal for første kvartal. Aktien faldt 3,2 pct. til 408,40 kr.

Selskabet havde ellers fremgang på såvel toplinje som drift i første kvartal 2015. Koncernomsætningen steg til 4164 mio. kr. fra 3865 mio. kr. i første kvartal sidste år, og det operationelle EBITDA-resultat blev forbedret til 283 mio. kr. fra 254 mio. kr. året før.

Resultatet før skat faldt imidlertid til 124 mio. kr. fra 136 mio. kr., mens nettoresultatet blev forbedret med 4 mio. kr. til 91 mio. kr.

NKT-koncernen fastholder forventningerne til 2015.

Tøjkoncernen IC Group kom med tal for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2014/15. Omsætningen i tredje kvartal steg til 719,6 mio. kr. mod 715,5 mio. kr. i kvartalet sidste år. Resultatet før skat faldt til 62,5 mio. kr. fra 86,6 mio. kr.

IC Group faldt med 1,9 pct. til 178 kr.

Bavarian Nordic var i fokus efter blandt andet foreløbige fase 1-resultater med prime-boost forsøgsvaccinen mod Ebola og steg med godt 4 pct. til 327 kr

Kriseramte Torm har sejlet sit først overskud siden 2010 hjem i første kvartal i år og steg godt 6 pct. til 69 øre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen