Berlingske Business
15:52Bombardier-aktien buldrer afsted efter overraskende samarbejde

Aktier: Mærsk til tops på forhåbning om øget udbytte

Maersk
Foto:

Det var A.P. Møller-Mærsk, der tirsdag løb med alle finansoverskrifterne, da selskabet holdt kapitalmarkedsdag. og samtidig også stak af sted med det danske eliteindeks' største stigning.

Samlet steg C20 Cap-indekset tirsdag med 1,1 pct. til 987,06.

- Overordnet er stemningen rigtig god. Men volumen er lav, og folk venter lidt på, at rentemødet bliver afsluttet onsdag aften og ikke mindst de kommentarer, der kommer oven på rentemeldingen, siger Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank, til Ritzau Finans med henvisning til den amerikanske centralbanks todages rentemøde, som vil få effekt på torsdagens marked.

Markedet venter, som var der udskrevet statsgaranti, at centralbanken hæver den ledende rente. Eneste spænding er der ifølge markedet blot omkring, hvilke meldinger der kommer fra centralbanken for dens pengepolitik i 2017.

MÆRSK STEG TIL TOPS

På selskabsfronten var investorernes fokus rettet mod Mærsk, der afholdt kapitalmarkedsdag.

- Der er ikke kommet noget banebrydende nyt. Men noget, man taler om, er, at de vil sænke Capex. Det har givet noget spekulation omkring, at de på den måde vil hæve deres udbytte. Og det har nok været med til at løfte stemningen blandt investorerne, vurderer Christian Thatje.

Mærsk brugte blandt andet dagen til at understrege sit fokus på det kommende forretningsben Transport & Logistics, hvor der skal være lavere investeringer.

Mærsk-aktien er endvidere hjulpet af, at olieprisen har været jævnt stigende, siden sammenslutningen af olieeksporterende lande Opec i slutningen af november blev enig om at reducere produktionen af den sorte råvare.

- Dertil kommer, at de cykliske aktier er ret efterspurgte lige nu. Og hvis Mærsk bliver en ren transport- og logistikforretning fremover, kan der være nogle, som ser en langsigtet idé i at købe op, påpeger Christian Thatje.

Det er især udlandet, der tirsdag handlede i Mærsk, hvis B-aktie steg med 4 pct. til 10.840 kr. efter ellers at have indledt dagen med et fald. Set over en måned er Mærsk-papiret steget med knap 23 pct.

Blandt de danske elitepapirer var der også medgang til Carlsberg, hvis aktie blev løftet med 2,1 pct. til 604,50 kr.

- Carlsberg bliver måske belønnet lidt for, at rublen er blevet styrket lidt på det seneste, vurderer Christian Thatje.

DONG TABTE UDBUD

En mindre god dag havde Dong, efter at et konsortium ledet af Shell har vundet udbuddet af de hollandske havmølleprojekter Borssele 3 og 4 på i alt 680 megawatt med et bud på 54,50 euro per megawatt-time. Dong vandt i juli ellers søsterprojekterne, Borssele 1 og 2.

- Dong virkede oplagte som dem, der skulle få ordren, i og med at de fik de første to ordrer. Det viser, at den konkurrence, der er i havmølleindustrien, er ekstremt hård. Og også fremadrettet viser det, at det er vanskeligt at tjene penge i den sektor, pointerer Christian Thatje.

Mens Dong står tilbage som den store taber i denne omgang, så kan sejren til Shell-konsortiet været godt nyt for MHI Vestas Offshore Wind, som ifølge Windpower Monthly er blevet udnævnt til at være foretrukken leverandør af møllerne til projektet.

Dong-papiret endte med at stige med 0,2 pct. til 243,30 kr. efter at have lagt i minus det meste af dagen, mens Vestas-aktien blev hævet med 1,9 pct. til 406,50 kr.

SAS FREMLAGDE REGNSKAB

Blandt sidepapirerne var der også fokus på SAS.

Flyselskabet fremlagde regnskab for fjerde kvartal, der umiddelbart skuffede analytikerne, når det kom til indtjeningen. SAS fik et resultat af primær drift (EBIT) på 680 mio. svenske kr., mens analytikernes forventninger var et resultat på 901 mio. svenske kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt. I samme periode sidste år var resultatet på 1282 mio. svenske kr.

SAS leverede til gengæld en noget bedre toplinje end ventet, idet omsætningen landede på 11.135 mio. svenske kr. mod ventet 10.941 mio. svenske kr.

SAS-aktien gik 1,8 pct. frem til 11,40 kr.

Mærsk pressemøde

En af tirsdagens aller største stigninger tilfaldt Cbrain, der bragede 20 pct. frem til 57 kr., efter den danske softwarevirksomhed annoncerede, at den har indgået en aftale om sit første pilotprojekt med selskabets F2-system i USA.

Aftalen er indgået med "en højt profileret myndighed i den amerikanske centraladministration i Washington", der skal afprøve F2-produktet, oplyste Cbrain.

US-ECONOMY-STOCK MARKET

JAPAN-STOCKS-OPEN-MARKETS

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen