Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Lunken modtagelse til regnskaberne i rødt marked

De danske aktier startede i positivt terræn onsdag morgen, men vendte hurtigt rundt igen og ligger efter de første handler til et lille fald.

Særligt de tunge Mærsk-aktier trækker fra i toppen, men de røde aktier har efter en grøn begyndelse fået overtaget. Der er også massivt fokus på en stribe regnskaber, der dog indtil videre har fået en noget lunken modtagelse.

Efter omkring 20 minutters handel falder C20 Cap-indekset med 0,1 pct. til 994,47.
I toppen af eliteindekset er de to Mærsk-aktier at finde, efter at analysehuset Fearnleys har løftet anbefalingen af aktierne til "køb" fra "akkumuler", mens kursmålet er fastholdt på 11.500 kr.

B-aktien i konglomeratet stiger med 1,2 pct. til 9390 kr., mens A-aktien løftes 1,5 pct. til 9100 kr.

Regnskaber fylder dog også meget onsdag. Rapporteringerne for første kvartal begynder nemlig for alvor at skylle ind over skærmene i denne uge, og onsdag er den første rigtig store dag med tal fra bankerne Nordea, Sydbank og Spar Nord, mens også Royal Unibrew og Solar samt et par andre mindre selskaber afleverer regnskab.

Derfor kan regnskaberne meget vel blive afgørende for det endelige udfald.

Allerede tidligt på morgenstunden rapporterede Nordea sine tal for første kvartal, og de viste sig lidt svagere end ventet på de øvre linjer, mens bundlinjen flugtede forventningerne i markedet ganske pænt.

Nordea hentede nettorenteindtægter på 1168 mio. euro i første kvartal, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates havde regnet med 1224 mio. euro. Gebyrindtægterne var omvendt lidt bedre end ventet med 772 mio. euro mod ventet 751 mio. euro.

De samlede indtægter faldt under forventningerne med 2295 mio. euro mod ventet 2381 mio. euro, mens nedskrivningerne på udlån og de samlede omkostninger var lidt lavere end ventet.

Det medførte et nettoresultat på 782 mio. euro mod ventet 781 mio. euro blandt analytikerne.

Nordea har gennem den seneste periode været meget i søgelyset i sagen om skattely i Panama, og banken har ført drøftelser med en stribe relevante myndigheder siden offentliggørelsen af sagsakterne. Endnu er det dog for tidligt at konkludere noget, fortæller Nordea i regnskabet.

Bankaktien stiger med 0,8 pct. til 65,05 kr. i de første handler efter regnskabet.

Sydbank har ligeledes rapporteret tal for første kvartal onsdag morgen, hvor banken måtte skrue lidt ned for sine forventninger til hele året grundet prisjusteringer efter annonceringen af forhøjede bidragssatser på realkreditlån.

Sydbank venter nu et mindre fald i basisindtjeningen mod den tidligere forventning om en flad udvikling. Handelsindtjeningen ventes fortsat uændret, ligesom nedskrivningerne også fortsat ventes at falde.

I selve regnskabet tabte Sydbank en smule terræn på både de øvre og nedre linjer i resultatopgørelsen, men omkostningerne blev også reduceret, ligesom nedskrivningerne faldt betragteligt.

Sydbank-aktien stiger med 1,6 pct. til 184,50 kr. fra start.

Kollegaen Spar Nord fastholdt i sit regnskab forventningen om en basisindtjening før nedskrivninger på 1,1 mia. kr. - mens nedskrivningerne i sig selv fortsat ventes at blive på niveau med sidste år.

Spar Nord noterede sig ligesom Sydbank tilbagegang på både top- og bundlinjen i første kvartal, men også - ganske som kollegaen - pænt faldende nedskrivninger.
Spar Nord-aktien handles uændret i 55,50 kr. fra start.

Royal Unibrew, der også afleverer regnskab onsdag, har fået sig en ny storaktionær i form af den amerikanske kapitalforvalter Blackrock, der har købt yderligere op og nu ejer 5,40 pct. af aktierne og stemmerne i bryggeriet.Unibrew venter inden regnskabet en omsætning på 6150-6400 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1190-1290 mio. kr. i hele 2016.

Aktien falder med 0,1 pct. til 295 kr. i den tidlige handel.

Solar fastholdt i sit regnskab sine forventninger om hverken markedsvækst eller organisk vækst i 2016. Driftsresultatet (EBITA) ventes fortsat at blive på niveau på 2015.

Selve regnskabet for første kvartal viste en fremgang i omsætningen til 2656 mio. kr. fra 2645 mio. kr. i første kvartal sidste år, mens driftsresultatet (EBITA) faldt til 52 mio. kr. fra 60 mio. kr.

Solar-aktien falder med 1,3 pct. til 338 kr. onsdag morgen.
Også proteseproducenten Össur, der fra start stiger med 0,8 pct. til 26,26 kr., og Dantherm, som endnu ikke er handlet, afleverer regnskaber onsdag.

Tilbage blandt elitepapirerne har Novo Nordisk fået sænket sin anbefaling hos Swedbank til "neutral" fra "køb", mens kursmålet er skruet ned til 405 kr. fra 430 kr.

Novo-aktien falder med 0,4 pct. til 360,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen