Berlingske Business
11:08Finanstilsynet giver påbud til spansk storbank

Aktier: Lundbeck toppede lysegrønt C20 Cap

Lundbeck
Foto:

Efter små sving i begge retninger endte de danske aktier i forsigtigt positivt terræn mandag, hvor særligt medicinalselskaberne tog opmærksomhed.

Udsvingene var dog ganske begrænsede, mens investorerne kiggede frem mod den regnskabssæson for tredje kvartal, der skydes i gang med tal fra forsikringsselskabet Tryg tirsdag.

- Der er meget lav aktivitet i dagens marked. Det vidste vi også godt allerede fra start, fordi det er Columbus Day i USA, så der er mange handlere, der tager en forlænget weekend. Der har heller ikke været de store ting fra makrofronten, og omsætningen er også meget lav, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef for aktier hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Nu skyder vi regnskabssæsonen i gang i den her uge, så det er det næste, vi begynder at fokusere lidt på, fortsætter han.

Blandt enkeltaktierne var der fokus på Novo Nordisk, Lundbeck og også Genmab, der alle var at finde blandt de stigende papirer i C20 Cap, som samlet set steg 0,4 pct. til 1012,96.

Alle tre fik nyt fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Genmab har fået tildelt såkaldt Priority Review-status for den supplerende registreringsansøgning, som blev indsendt fra selskabets licenspartner, Janssen Biotech, i august 2016 vedrørende brug af Daratumumab i visse bestemte kombinationsbehandlinger.

- Det er selvfølgelig en positiv meddelelse, men jeg tror ikke, at vi vil se en markant kursstigning i Genmab baseret på den her nyhed. Men aktien kunne godt outperforme det generelle marked i dag. Jeg havde forventet, at de ville få denne "Priority Review," efter at FDA tidligere havde givet behandlingen "Breakthrough"-status, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, til Ritzau Finans.

Genmab-aktien steg med 1 pct. til 1147 kr.

LUNDBECK TOPPEDE

Endnu bedre gik det for Lundbeck, der steg med 2,5 pct. til 222,20 kr.

Selskabet har fået godkendt sit antiepileptiske middel Carnexiv som midlertidig erstatning for oral medicin hos patienter med visse typer epileptiske anfald af FDA, og det blev positivt modtaget.

Omvendt skal Novo Nordisk bruge yderligere tid og kræfter på at få et af sine nye insulinmidler godkendt i USA. FDA ønsker nemlig flere oplysninger om det hurtigtvirkende middel Fiasp.

Længe så kvalerne også ud til at fortsætte for Novo på aktiemarkedet, mens sidst på dagen vendte udviklingen, og aktien steg 0,2 pct. til 270,70 kr. efter fredagens fald på 1,2 pct.

Medicoselskabet Coloplast var fortsat ikke for godt kørende. Aktien her har været ramt af en stor svækkelse til det britiske pund på det seneste, idet netop Storbritannien er selskabets største marked.

Mandag fortsatte den umiddelbare svækkelse til pundet, og Coloplast-aktien faldt 0,4 pct. til 489 kr.

MÆRSK SMURT I OLIE

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk havde desuden en god dag, idet oliepriserne ud på eftermiddagen tog sig et gevaldigt hop, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, afslørede, at Rusland er klar til at fastfryse eller sågar reducere sin olieproduktion.

Ved dansk lukketid kostede en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 53,47 dollar, og dermed skal man tilbage til begyndelsen af juni for at finde et højere niveau.

Mærsks B-aktie steg med 1 pct. til 9705 kr., mens A-aktien lagde 1,2 pct. til sin værdi og endte i 9265 kr.

NKT FIK ROS FRA DANSKE

Blandt sidepapirerne var der fremgang til NKT Holding, der generelt har været godt kørende siden meddelelsen om, at industriselskabet skal splittes op i to, og at NKT Cables har erhvervet kabelforretningen hos svensk-schweiziske ABB.

Den strategi har Danske Markets en positiv tilgang til, og derfor har finanshuset indledt dækning af NKT med den positive anbefaling "køb" og et kursmål på 550 kr.

NKT-aktien steg 2 pct. til 439 kr.

Også flytteselskabet Santa Fe fik positiv opmærksomhed fra analytikerhånd, idet Carnegie indledte dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 80 kr.

Santa Fe steg 2,2 pct. til 68,50 kr.

Forsikringsselskabet Tryg steg desuden 0,9 pct. til 140,10 kr. på det, der var den sidste dag for investorerne til at positionere sig inden tallene for tredje kvartal, der rammer handlerbordene tirsdag morgen.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen