Berlingske Business
12:46Novo-rival overrasker positivt

Aktier: Lundbeck og Rockwool i fokus i rødt marked

Billede
- Vi får Yellen på banen senere, hvor hun nok vil komme med en antydning om en amerikansk renteforhøjelse i december, men det er der ikke den store overraskelse i, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank og henviser til, at de såkaldte Fed Funds indikerer, at der er 94 pct. sandsynlighed for, at renten hæves til december. Foto:

Det danske aktiemarked åbner med negative fortegn torsdag morgen, hvor investorerne venter, at den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, orienterer Kongressens økonomiudvalg om de økonomiske udsigter ved 16-tiden.

- Vi får Yellen på banen senere, hvor hun nok vil komme med en antydning om en amerikansk renteforhøjelse i december, men det er der ikke den store overraskelse i, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank og henviser til, at de såkaldte Fed Funds indikerer, at der er 94 pct. sandsynlighed for, at renten hæves til december.

- Så det laver nok ikke de store udsving, men der kan selvfølgelig komme nogle andre kommentarer til økonomien, tilføjer han.

C20 Cap-indekset åbner 0,06 pct. lavere i 949,20 torsdag.

TOPDANMARK OG ROCKWOOL I FOKUS

Mere selskabsspecifikt peger Ole Kjær Jensen på Rockwool og Topdanmark som to selskaber, der kan komme i fokus.

Uden for eliteindekset er Rockwool nemlig kommet med regnskab for tredje kvartal inden åbningen torsdag.

Billede

Stenuldsproducenten Rockwool kom ud af tredje kvartal 2016 med en omsætning på 570,6 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) på 67,2 mio. euro. Juli, august og september endte dermed med at være bedre end ventet af analytikerne, der på forhånd havde sigtet efter en omsætning på 582 mio. euro, viser median-estimater indsamlet af SME Direkt.

Der er til gengæld tale om en relativ sidelæns bevægelse fra samme periode af 2015, når det gælder omsætningen. Her noterede Rockwool nemlig et salg på 571,6 mio. euro. Til gengæld er EBIT-resultatet forbedret fra 31,9 mio. euro.

Rockwool-aktien stiger 1,8 pct. til 1092 kr. onsdag.

Forsikringsselskabet Topdanmark har ifølge Bloomberg News fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "neutral" af analytikerne hos amerikanske Citi, der dog løfter kursmålet til 176 kr. fra 171,5 kr.

Aktien i Topdanmark falder 1,2 pct i 178,50 kr.

Finans.dk skriver, at medicinalselskabet Lundbeck risikerer at tabe indtjening på epilepsimidlet Sabril, når patentet udløber engang i 2017. Selskabet ventes at miste minimum 500 mio. kr. næste år på salget af et af de bedst sælgende midler til behandling af epilepsi. Omvendt ventes andre produkter at øge omsætningen og mere end kompensere for det omsætningsfald ifølge estimater Ritzau Estimates.

Medicinalaktien indleder torsdagens handel med en stigning på 0,3 pct. til 261,80 kr.

Genmab er også i fokus torsdag, efter at selskabets koncernchef van de Winkel onsdag aften udtalte på en konference i London, at Genmab overvejer M&A-midler, og at Genmab kan blive et potentielt opkøbsmål, men at man ønsker at forblive selvstændige. Det skriver Sydbank.

Genmab falder 0,3 pct. fra morgenstunden til 1225 kr.

Derudover planlægger den hollandske stat at sælge op til 7 pct. af aktierne i storbanken ABN Amro, som Nordea tidligere har vist interesse for.

Aktiesalget fremgår af en pressemeddelelse fra ABN Amro, skriver Bloomberg News.

Med aktiesalget vil den hollandske stats ejerandel forventeligt falde til omkring 70 pct. af aktiekapitalen.

Nordeas aktie falder 0,5 pct. til 72,60 kr.

Torsdag er der også kommet regnskab fra flytteselskabet Santa Fe, der falder 0,8 pct. til 62 kr.

Santa Fe måtte se toplinjen smuldre i tredje kvartal, der ellers er højsæson for flyttevirksomheden på den nordlige halvkugle. Forventningerne til indtjeningen præciseres yderligere nedad, efter en regulær nedjustering efter andet kvartal.

I tredje kvartal faldt omsætningen til 102,4 mio. euro fra 114,4 mio. euro, og spareinitiativer kunne ikke opveje det vigende salg, så driftsresultatet før af- og nedskrivninger faldt også til 9,3 mio. euro fra 9,9 mio. euro opgjort før særlige poster.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen