Berlingske Business

Aktier: Lundbeck og Ørsted siver til bunds i stille marked

En trio bestående af Lundbeck, Ørsted og Bavarian Nordic står for de største kursfald på det danske aktiemarked torsdag, og de tre aktier er med til at presse C25-indekset i et lille minus.

Markedet er præget af små udsving, og investorerne holder sig fra de store handler.

- Det er et meget stille marked, hvor volumen i Europa ligger omkring 50 pct. lavere, end det plejer. Mit indtryk er, at langt de fleste investorer har lukket bøgerne for i år.

- Der er nærmest ingen nyheder at handle på. De relativt få handler, vi ser, kan være bundet op på skattemæssige årsager, siger Christian Thatje, der er aktiehandler i Sydbank.

C25-indekset falder torsdag middag 0,4 pct. til 1144,84, hvilket skærer årets samlede afkast til 12,7 pct. minus udbytter.

Bavarian Nordic-aktien ligger nederst med et kursfald på 2,2 pct. til 223 kr., mens Ørsted dykker 1,7 pct. til 338 kr. Lundbeck-aktien, der onsdag steg 3,5 pct., falder torsdag 1,7 pct. til 304,60 kr.

GN Group topper C25-indekset med en stigning på 0,4 pct. til 200,80 kr.

Franske Exane har skåret sin shortposition i GN-aktien til 0,78 pct. fra 0,90 pct. før jul, men aktien har ikke rørt sig synderligt, efter at ændringen er blevet offentliggjort af Finanstilsynet midt på formiddagen.

Kollegaen William Demant følger lige i hælene med en fremgang på 0,2 pct. til 173,50 kr.

Coloplast-aktien falder 0,7 pct. til 495,40 kr. Flere analytikere vurderer over for Ritzau Finans, at selskabets næste opkøb meget vel kan komme næste år, selv om det så sent som i sidste uge købte det mindre franske selskab SAS Lilial.

- Jeg er ret sikker på, at vi ikke har set det sidste. Der kommer mere, men det er nok ikke på den helt korte bane, men jeg vil stadig blive overrasket, hvis der ikke kommer mere i 2018, siger analytiker Morten Larsen fra ABG Sundal Collier.

Coloplast-topchef Lars Rasmussen vil heller ikke udelukke opkøb, men fortæller, at der ikke er noget konkret på bordet i øjeblikket.

Torsdagens største bevægelse på børsen er hos kriseramte Østjydsk Bank, hvis aktie stiger 10,3 pct.

Det sker dog efter tre meget store kursfald de foregående tre handelsdage, der kom, i kølvandet af at Finanstilsynet beordrede nedskrivninger på 132 mio. kr. samt en genopretningsplan senest 10. januar. Aktien er faldet 55 pct. på fire dage.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen