Berlingske Business
17:42

Aktier: Lundbeck og Genmab stråler i rødt marked

Lundbeck og Genmab er eftertragtede papirer på det danske aktiemarked onsdag, hvor de to aktier er i hopla på selskabernes regnskabsdag.

Fremgangen kan ikke forhindre et samlet fald i C20 Cap-indekset, der dykker 0,2 pct. til 1138,96 og følger den generelle tendens på de europæiske børser.

Lundbeck er i god form, efter at medicinalselskabet har opjusteret forventningerne til årets resultater i forbindelse med sit regnskab for første kvartal. Her slog selskabets driftsoverskud på 1011 mio. kr. forventningerne med 121 mio. kr.

- Det er virkelig et regnskab, der sætter et eftertryk, specielt på den del af historien omkring at han (Lundbeck-direktør Kåre Schultz, red.) bliver ved med at overraske på, hvor meget han kan få ud af Lundbeck-maskinen, siger Michael Friis Jørgensen, der er aktieanalytiker i Alm. Brand.

VARMES OP TIL GENMAB-REGNSKAB

Lundbeck-aktien stiger 3,3 pct. til 336,30 kr. I samme luftlag er Genmab-aktien, som stiger 2,1 pct. til 1372 kr. forud for sit regnskab onsdag eftermiddag.

Her kan der komme en opjustering af forventningerne i spil, men ellers er der ikke lagt op til mange nyheder i regnskabet, som det heller ikke plejer at være tilfældet for biotekselskabet.

- Der er lidt finjusteringer af aktien op til regnskabet i aften, men ikke noget konkret, som kan forklare stigningen, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

William Demant fortsætter fremgangen fra tirsdagens periodemeddelelse, der vidnede om en god start på 2017. Alm. Brand har hævet kursmålet for aktien med 9 pct. til 180 kr. WDH-aktien stiger 1,5 pct. til 165,50 kr.

I den anden ende af C20 Cap-indekset er Pandora midt i en storm, som har omkredset aktien de seneste uger og ikke blev mindre efter smykkeselskabets regnskab onsdag, der viste en negativ vækst på det vigtige marked i USA.

Aktien faldt 6,6 pct. tirsdag, og onsdagens fald lyder på 1,8 pct. til 671 kr.

- Der er en naturlig usikkerhed om det amerikanske marked for Pandora. Det er en bekymring, som har bidt sig fast, og det vil nok også gøre sig gældende frem til næste regnskab i august, for så får vi vished om, hvorvidt det er en forbigående tendens, eller om det er mere vedvarende, siger Mads Zink.

ISS RYGER NED

Der er også pres på ISS efter servicegigantens regnskab for første kvartal. Toplinjen på 19,5 mia. kr. i første kvartal var omkring 200 mio. kr. højere end ventet på aktiemarkedet, mens indtjeningen var på linje med forventningerne. Alligevel siver aktien 1,6 pct. til 281,50 kr.

- Det er svært at sætte fingeren på, hvorfor den falder. Udenlandske investorer sælger aktien i dag, og det kan være, fordi de havde ventet en anelse mere, end ISS leverede, siger Mads Zink.

Vestas er også under pres, efter at både Nykredit og Macquarie har sænket anbefalingen af aktien til "neutral". Vestas-aktien dykker 0,8 pct. til 613 kr., men er i år oppe med 33,5 pct.

FLAD MODTAGELSE AF DFDS

Blandt de mellemstore selskaber har der været regnskab fra rederiet DFDS, som i første kvartal løftede bundlinjen til 150 mio. kr. fra 143 mio. kr. i samme periode året før. Aktien falder 1 pct. til 382 kr.

Sparekassen Sjælland-Fyn kunne via lavere nedskrivninger se overskuddet før skat stige med 24 pct. til 81,5 mio. kr. i første kvartal.

Aktien stiger 2,7 pct. til 134,50 kr., mens fremgangen hos Lollands Bank, der har haft stigende top- og bundlinje i årets første tre måneder, ligger 1,2 pct. højere i 390 kr.

Ejendomsselskabet Prime Office falder 0,4 pct. til 122 kr. efter sit regnskab for første kvartal, der viste en lille tilbagegang i indtjeningen.

Senere onsdag vil der være regnskaber fra Djurslands Bank, Euroinvestor og MT Højgaard, der på børsen er repræsenteret af selskaberne Højgaard Holding og Monberg & Thorsen.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen