Berlingske Business

Aktier: Lundbeck og Genmab belønnet for nyt - WDH straffes

564998512.jpg

Lundbeck og Genmab bliver belønnet ved åbningen tirsdag for nyheder, som selskaberne leverede inden børsåbningen, mens William Demant straffes for en manglende opjustering.

Aktiemarkedet generelt er positivt som de øvrige markeder i Europa.

De toneangivende danske aktieindeks, C25, stiger en spids - 0,04 pct. - til indeks 1148,50.

LUNDBECK LEVERER BEDRE END VENTET

Medicinalselskabet Lundbeck leverede tal inden børstid, og de var klart bedre end ventet af analytikerne i første kvartal. Lundbeck omsatte i januar, februar og marts for 4585 mio. kr. mod ventet 4369 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. I første kvartal sidste år omsatte Lundbeck for 4211 mio. kr.

Driftsresultat (EBIT) landede på 1656 mio. kr. mod ventet 1232 mio. kr. blandt analytikerne og et plus på 1011 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Medicinalselskabet fastholder forventningerne til 2018 om en omsætning på 17,2-18,0 mia. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 4,8-5,2 mia. kr.

Lundbeck belønnes af investorerne og sendes i toppen af C25 med et plus på 4,3 pct. til 388.20 kr.

GENMAB: OK TIL DARZALEX SOM FØRSTEBEHANDLING I USA

Genmab følger efter med en kursstigning på 2,7 pct. til 1328,50 kr.

Genmab har fået godkendt kræftmidlet Darzalex som førstebehandling af knoglemarvskræft i USA i kombination med kræftmidlet Velcade, kemoterapiformen Melphalan og binyrebarkhormonet Prednisolon.

Salgsmæssigt får det ikke den store betydning, vurderer Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans, men han understreger, at godkendelsen er positiv. Han venter dog, at aktien kun vil klare sig moderat bedre end markedet.

Genmab lukkede mandag i 1293,50 kr. efter en stigning på 3,7 pct.

WDH FASTHOLDER FORVENTNING

I bunden af C25 ligger William Demant med et kursfald på 9,2 pct. til 233,80 kr.

WDH leverede periodemeddelelse, hvor forventningerne blev fastholdt. Markedet havde nok sat næsen op efter en opjustering. Restruktureringsomkostningerne ventes fortsat at blive 150 mio. kr. Pengene bruges blandt andet til at samle størstedelen af selskabets produktion i store centre i Polen og Mexico.

William Demant Holding venter desuden en betydelig vækst i salget overordnet set, men samtidig en negativ effekt i de rapporterede tal på cirka 4 pct. som følge af valutamodvind. Her spiller primært den svækkede amerikanske dollar en afgørende rolle.

Periodemeddelelsen dækker perioden frem til tirsdag, men indeholder ingen regnskabstal.

ANALYTIKERNYT TIL FLERE

Ambu, der blev belønnet for et fremragende regnskab mandag med en stigning på knap 18 pct. til 180 kr., fortsætter til tops tirsdag med en stigning på 5,2 pct.

Ambu steg voldsomt mandag efter et fint regnskab, der også indeholdt en opjustering af forventningerne til den organiske vækst. ABG Sundal Collier har efterfølgende løftet kursmålet til 200 kr. fra 150 kr. Aktien kan fortsætte i fokus tirsdag.

Alm. Brand, der stiger 2,9 pct. til 64,70 kr., har fået løftet anbefalingen til køb fra sælg af SEB, der også satte kursmålet op til 71,70 kr. fra 65 kr.

ALK-Abelló har fået sænket anbefalingen af Danske Bank til hold fra køb. Kursmålet er dog hævet til 935 kr. fra 900 kr. Aktien steg mandag 10,7 pct. til 965 kr. efter en stigning fredag på 13,5 pct., hvor selskabet leverede et flot regnskab. Tirsdag falder aktien med 0,9 pct. til 956 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen