Berlingske Business
17:42

Aktier: Lundbeck får kursstryg efter amerikansk nej

551106298.jpg
Foto: Iris.

Lundbeck-aktien har skiftet torsdagens dukserolle i C20 ud med en plads i skammekrogen, efter at selskabet er blevet afvist af de amerikanske myndigheder.

I resten af C20 Cap er der en blandet udvikling, hvor ingen aktie svinger med mere end 1 pct., og samlet ligger indekset 0,2 pct. lavere i 1167,52 og er på vej mod fjerde dag i træk med fald.

Lundbecks nedtur stammer fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, der ikke er overbevist om ekstraeffekter af antidepressivet Trintellix og har - for anden gang - afvist en udvidet brug af midlet. Lundbeck og partneren Takeda er skuffede over afvisningen af deres forsøg, men de vil ikke opgive den amerikanske drøm og planlægger nye diskussioner.

- Med den kursudvikling Lundbeck-aktien har haft, så er det noget, der bør koste og formentlig også vil sende kursen markant ned i dag. Det gælder også, selv om det ser ud til, at Lundbeck alligevel vil kunne nå analytikernes langsigtede salgsestimater for Trintellix, siger Michael Friis Jørgensen, analytiker ved Alm. Brand, til Ritzau Finans.

Lundbeck-aktien starter dagen med et fald på 4,3 pct. til 369,40 kr. oven på torsdagens stigning på 3 pct.

I medicinalsektoren er der til gengæld opmuntrende nyt til Novo Nordisk. Selskabet har fået lov til at udvide indlægsseddelen for vægttabsmidlet Saxenda i EU på baggrund af nye data, der viser reduceret hjerte-kar-risiko. Novo-aktionærerne er dog ikke overvældet, og diabetesaktien starter dagen kun 0,2 pct. højere i 292,70 kr.

DSV-aktien har langt sig i toppen af C20, efter at speditørfirmaet er blevet indlemmet i analysedækningen hos storbanken HSBC. Det har kastet en købsanbefaling af sig, skriver Bloomberg News. DSV er i forvejen populær blandt analytikerne med en klar overvægt af købsanbefalinger, og aktien stiger 1,1 pct. til 408,30 kr. og er tæt på sin hidtidige kursrekord.

En anden transportfokuseret aktie, A.P. Møller-Mærsk, kan blive påvirket af de ugentlige tal for udviklingen i fragtraterne fra Asien og ud i verden. Selskabet kan desuden være i modvind fra fortsatte fald i olieprisen, som er med til at presse værdien af de olietunge divisioner, der ikke længere skal have et hjem i Mærsk-koncernen. Mærsk B-aktien starter uændret i 12.700 kr.

Uden for C20-indekset er SAS i god form med en stigning på 1,4 pct. Den kan være hjulpet af en løftet anbefaling fra HSBC, der nu siger "hold" mod tidligere "sælg" og har øget sit kursmål til 20 svenske kr. (15,24 kr.) mod tidligere 11 svenske kr. (8,38 kr.). SAS-aktien stiger til 14,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen