Berlingske Business

Aktier lukker højere på stille dag

Det danske C20-indeks lukkede mandag fladt med en svag pil op, efter at investorerne udjævnede et mindre kursfald i handelsdagens sidste ti minutter.

C20-indekset lukkede marginalt højere i 323,11. Der var tale om en stille dag, hvor markederne lige skulle finde sig selv efter fredagens pæne kursstigninger i kølvandet på den stærke amerikanske jobrapport. FLSmidth gik mod strømmen på en bekræftelse af en mulig ordre fra Brasilien, mens Danske Bank steg pænt forud for tirsdagens regnskabspræsentation.

"Der var mandag tale om stilhed før stormen med de danske regnskabspræsentationer i denne uge, hvor specielt investorerne ser frem til tirsdagens regnskab fra Danske Bank. De små kursfald skete under lav volumen og specielt DSV og Carlsberg var udsat for lidt gevinsthjemtagning, efter at disse aktier er steget pænt på det seneste," sagde aktierådgiver Jens Johansen i Jyske Bank til RB-Børsen.

B&O dykker forud for regnskab
A.P. Møller - Mærsk lukkede uændret i kurs 34.700, selvom Maersk Line vil hæve priserne for at få sejlet fragt mellem Mellemøsten og Europa. Fragtraterne for containere fra Mellemøsten og Rødehavet til Middelhavsområdet og Nordeuropa hæves med 150 dollar pr. 20 fods container og 300 dollar pr. 40 fods container.

Stigningerne træder i kraft 1. september. A.P. Møller - Mærsk var desuden i fokus, idet koncernen har valgt at lukke og slukke for Lindøværftet. En beslutning, som ikke kom som den helt store overraskelse for markedsdeltagerne.

Bang & Olufsen dykkede 8,3 pct. til kurs 50, idet investorerne solgte ud forud for tirsdagens regnskabspræsentation fra selskabet for helåret. B&O venter selv et negativt resultat på 510 mio. kr., men fokus vil primært være rettet mod selskabets prognoser for 2009/10, hvor koncernen venter en nulresultat før skat og en omsætning på 3,2 mia. kr.

Danske Bank lukkede 2,2 pct. højere i kurs 118,3, hvilket skete forud for bankkoncernens offentliggørelse af sit regnskab for første halvår af 2009.

Novo følger konkurrenten nedad
FLSmidth steg 2,7 pct. til kurs 245, efter at industrikoncernen fredag efter markedets lukketid udsendte en meddelelse, hvori FLS bekræftede rygterne om en mulig aftale med det brasilianske selskab Coquepar. Kontrakten drejer sig om levering af ingeniørarbejde, udstyr og maskiner til et grøn-petroleumskokskalcineringsanlæg i Brasilien. FLSmidth oplyste, at kontrakten endnu ikke er bindende, og selskabet vil informere markedet, hvis den bliver det.

Novo Nordisk lukkede 0,5 pct. lavere i kurs 306, efter at konkurrenten Eli Lilly fik sænket sin anbefaling hos det amerikanske finanshus goldman Sachs til 'Sælg' fra 'Neutral' og skåret kursmålet til 30 dollar fra 38 dollar. Aktierne i Eli Lilly lå ved dansk lukketid 3,2 pct. lavere i 33,8 dollar.

Det danske obligationsmarked lukkede mandag marginalt højere, idet moderate kursfald på de europæiske aktiemarkeder banede vejen for en øget efterspørgsel efter de fastforrentede papirer. Kursfremgangen var begrænset, efter at de japanske maskinordrer steg langt mere end ventet i juni. Fredag styrtdykkede obligationskurserne på den overraskende stærke amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede mandag 0,10 point højere i kurs 102,20 med en effektiv rente på 3,74 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-38'erne 0,05 point højere i kurs 92,28 med en effektiv rente på 4,74 pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen