Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier lukkede i lille minus

Aktier lukkede i lille minus - 1
Foto:

Novo Nordisk havde en god dag med fint regnskab, mens resten af C20 var i fald.

Novo Nordisks årsregnskab blev en positiv overraskelse og løftede aktien i et særdeles surt dansk torsdagsmarked.

Den svage globale stemning stammede fra svage amerikanske regnskaber og nøgletal, der mindede investorerne økonomiens tilstand efter onsdagens optur. Det danske C20-indeks lukkede 1,1 pct. lavere i 256,2, hvor Nordea og Carlsberg stod for de største fald.

"Vi lå under vandet det meste af dagen grundet dårlig stemning og profit hjemtagning, men vi kom endnu dybere ned efter dårlige amerikanske job tal og varige forbrugsgoder. Novo Nordisk holdt en hånd under det danske indeks efter et ganske fornuftigt regnskab, og var med til, at vi ikke så helt ligeså store fald som i resten af Europa. Bankerne fortsatte den seneste tids rutsjebanetur, og Nordea blev sendt solidt ned efter onsdagens løft," sagde Ole Kjær afdelingschef for skandinaviske aktier i Sydbank til RB-Børsen.

Novo Nordisk fri af krisen
Novo Nordisk steg 2,2 pct. til 300, efter at have aflagt et godt regnskab for 2008 med solide fremtidsforventninger. Både omsætningen og driftsindtjeningen overraskede positivt og samtidig sendte Novo Nordisk et stærkt signal til markedet ved at hæve den langsigtede overskudsgrad til 30 pct. Novos omsætning steg 12 pct. til 45,5 mia. i 2008, mens driftsindtjeningen (EBIT) steg 37,9 pct. til 12,37 mia. kr.

"Novo Nordisk er ikke ramt af finanskrisen. Det viser regnskabet tydeligt. Og det er bestemt positivt at overskudsgraden bliver hævet til 30 pct. Forventningerne til 2009 i kroner er ramt af valutakursudviklingen, men det kommer ikke som den store overraskelse," vurderer aktieanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank over for RB-Børsen.

De danske bankaktier fulgte en international presset finansstemning, og Nordea var hårdest ramt, da den lukkede 5,7 pct. lavere i kurs 31,6, mens Danske Bank tabte 2,5 pct. til kurs 58,5. Yderligere var Danske Bank ude med riven og nedjusterede sin anbefaling af Nordea-aktien fra "akkumuler" til "hold", Sydbank fra køb til hold, og Jyske Bank fra køb til sælg.

Carlsberg lukkede solide 4,3 pct. lavere i 190,3, efter at rublen forsætter sine fald.

"Carlsberg er ramt af forsatte svækkelser i rubelen, til trods for at den russiske regering i sidste uge meddelte, at det var slut med devalueringerne er den svækket 7 pct. siden da, og er gået 1,5 pct. tilbage siden onsdag," sagde Ole Kjær Jensen.

Novozymes steg 2,4 pct. til kurs 448. Jyske Bank fastholdt sin købsanbefaling på aktien med et kursmål på 515 kr., og anser fortsat Novozymes-aktien som en sikker havn i turbulente tider.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen