Berlingske Business

Aktier: Lille comeback i vente til aktierne

Der er udsigt til et lille comeback for de danske aktier onsdag, som dog i størrelse ikke helt ventes at matche det klare fald på 2 pct., der ramte eliteaktierne i C20 tirsdag.

Dårlig stemning spredte sig fra Asien tirsdag og ramte de fleste af verdens børser, men onsdag morgen er der bedre takter, og futures peger på indeksløft på 0,5 pct. til 0,7 pct. på de større aktiemarkeder i Europa.

Stemningen vil dog generelt være afventende, påpeger Nordeas seniorstrateg Tine Choi onsdag morgen, da mange investorer med spænding ser frem til torsdagens ECB-rentemeddelelse og pressemøde.

- Flere ECB-medlemmer har i den forgange uge allerede åbnet for, at det nedadrettede pres på inflationen er tiltaget, og det bliver derfor spændende at se, hvad Mario Draghi har at sige ved torsdagens pengepolitiske møde. Investorerne vil være på udkig efter hints om, hvor tæt ECB er på at lempe yderligere, bemærker Tine Choi, som forventer en fastholdt politik men signaler om mulig yderligere stimulans.

Onsdag bringer dog i hvert fald ét spændende nøgletal med sig i form af ADP-jobrapporten for august, en forløber for den officielle amerikanske beskæftigelsesrapport fredag. Økonomerne venter en jobskabelse på 200.000 i det private onsdag.

IC Group er dagens største danske selskabshistorie, da modeselskabet leverer sit årsregnskab i morgentimerne.

DSV bringer sig selv i fokus i løbet af dagen med en kapitalmarkedsdag i hovedkvarteret i Hedehusene. Her er der fokus på DSV's strategi og markedsforhold, og ledelsen, herunder topchef Jens Bjørn Andersen, præsenterer de seneste udsigter for alle tre hoveddivisioner. DSV-aktien startede året i højt gear, men er de seneste uger, på linje med resten af C20-aktierne, presset tilbage af uroen i Kina.

GN Store Nord og William Demant Holding har fået nyt fra høreapparatmarkedet i form af årsregnskab fra den unoterede, danske producent Widex. Konkurrenten øgede omsætningen i 2014/15 til 3,3 mia. kr. fra 3,1 mia. kr., mens driftsresultatet (EBITA) steg til 418,4 mio. kr. mod 280,6 mio. kr.

I småtingsafdelingen fortæller det lille færøske olieselskab Atlantic Petroleum, at det øgede produktionen en anelse i august. Her blev der pumpet 48.000 tønder olieækvivalenter, eller 1548 per dag, op til selskabet fra de tre felter Chestnut, Ettrick og Blackbird. I juli producerede selskabet 1419 tønder per dag.

ISS er desuden blevet en storaktionær fattigere, idet Greenlight Capital har reduceret sin beholdning til lige under de 5 pct., der udgør den officielle grænse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen