Berlingske Business
07:17USAs offentlige sektor er stadig lukket

Aktier: Lille aktivitet og små bevægelser

Der var tirsdag ringe aktivitet på det danske aktiemarked, der sluttede dagen med et meget marginalt fald.

Også bevægelserne i enkeltaktierne var små i mangel af større, tunge selskabsspecifikke nyheder.

- Det er fortsat rentemeldingen fra Yellen (den amerikanske centralbankchef, red.) efter torsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank, der svinger taktstokken over aktivitet og egentlig også bevægelser, vurderer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans og tilføjer:

- Ikke en gang fald i Kina kunne ryste os eller de andre aktiemarkeder markant.

C20 Cap lukkede med et fald på 0,06 pct. i indeks 969,89. Ni aktier steg og ni aktier faldt, men to var uændrede. I det øvrige Europa var der stigninger typisk på 1 pct. eller mere ved dansk lukketid.

Novo Nordisk er med kollegerne til europæisk diabeteskonference i Stockholm. Det gav lidt interesse for aktien, der endte med en stigning på 0,8 pct. til 370,10 kr.

Jyllands-Posten kunne ellers rapportere skidt nyt for medicinalkoncernen tirsdag. Den schweiziske medicinalgigant Roche har et nyt bløderprodukt under udvikling, der kan ramme Novo Nordisks lukrative forretning på det område.

Tæt toppen af indekset endte Nordea, der steg 1 pct. til 78,50 kr.

- Der er vist bare en reaktion på mandagens pæne fald i svenske bankaktier. Tirsdag retter de sig så, siger Ole Kjær Jensen.

Danske Bank steg 0,2 pct. til 212,50 kr. Danske Bank fik løftet sit kursmål en tier til 255 kr. af kollegaen Nordea, som venter, at bankens tab bliver lavere end tidligere ventet, og at det kommer til at øge indtjeningen.

A.P.Møller-Mærsk fik skåret sit kursmål af japanske Nomura til 10.100 kr. fra 10.800 kr. Aktien endte helt i bunden af C20 Cap med et fald på 1,4 pct. til 10,660 kr.

Det er dog næppe den japanske nedjustering, der er baggrunden for tirsdagens kursfald.

Mærsk har det generelt svært primært indenfor Line og Olie vurderede senioraktiehandler i Jyske Bank Martin Munk tirsdag middag. Olieprisen faldt fredag og mandag med i alt omkring 5 pct., mens den - målt på Brent-futures - steg 0,2 pct. tirsdag.

Uden for eliteindekset tiltrak biotekselskabet Bavarian Nordic sig opmærksomhed. Mandag aften annoncerede selskabet, at det havde landet en kontrakt på levering af ebolavacciner for 9 mio. dollar, svarende til 59,3 mio. kr., til Crucell Holland, som er et selskab hørende til Janssen Pharmaceutical Companies.

Den nye aftale mellem de to partnere er et led i kontrakten med U.S. Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA), hvor Janssen er blevet tildelt støtte til den videre udvikling af vaccinen mod ebola.

Bavaran Nordic steg 3,2 pct. til 303,50 kr.

Bang & Olufsen er ifølge Dagbladet Børsen snart klar med frasalg af endnu et guldæg - Icepower. Formand Ole Andersen venter, at salget af det velindtjenende teknologiselskab er på plads senest ved årsskiftet. Icepower kan formentlig indbringe omkring 300 mio. kr. Det vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank over for Ritzau Finans. Han understreger dog, at det er svært at vurderer værdien, idet ikke alle tal for Icepower-forretningen er offentligt kendte.

Den Struer-baserede virksomhed steg tirsdag 1,1 pct. til 46,30 kr.

Casper Schrøder orienterer om bevægelserne på dagens aktiemarked

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen