Berlingske Business

Aktier: Let positiv åbning i vente

Det danske aktiemarked står til en let positiv åbning onsdag morgen.

Størstedelen af de større, europæiske indeks lukkede med plusser tirsdag, og også de amerikanske markeder flugte med op.

Onsdag morgen ligger de asiatiske markeder i positivt territorium med undtagelse af de kinesiske aktier, der trods overraskende gode BNP-data, fortsat er under pres fra den indenlandske aktieuro. Alligevel peger de amerikanske futures lidt op onsdag morgen, ligesom futures på de britiske og tyske aktier peger i opadgående retning.

I Danmark faldt C20 Cap-indekset tirsdag 0,02 indekspoint til 1031,09.

Blandt dagens fokuspunkter står Mærsk, der har fået indledt dækning af analytikerne hos den japanske storbank Nomura med anbefalingen ”reducer”. Samtidig fastsættes kursmålet til 10.800 kr. Finans-kollegaen Jefferies ser anderledes på Mærsk og har løftet anbefalingen til ”køb” fra ”underperform”.

Den gode vurderinger kommer efter, at Maersk Line tirsdag pointerede, at bestræbelserne på at øge raterne på containerfragt fra Fjernøsten til Europa vil blive fortsat og meldte om en rateforøgelse på 1000 dollar pr. teu fra 1. august. Mærsk B steg 0,1 pct. til 11.910,00 kr.

GN Store Nord havde tirsdag en rigtig fin dag, efter at det er lykkedes selskabets høreapparatdivision, GN Resound, at fastholde den betydelige markedsandel i den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner. GN-aktien steg tirsdag 1,2 pct. til 144,40 kr.

Vestas fortsatte tirsdag stimen af nye ordre med yderligere 148,5 megawatt (MW) til et projekt udviklet af tyske Energie Baden-Wuerttemberg (EnBW). Det oplyste EnBW. Vindmølleproducenten skal forsyne det tyske selskab med 45 af den danske vindmøllekoncerns V 126 3,3-megawatt turbiner til vindmøllefarme, som EnBW planlægger at udvikle i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Brandenburg i 2016 og 2017. Vestas faldt 0,1 pct. til 367,60 kr.

Novo Nordisk er ifølge Dagbladet Børsen klart i front i den nye lægemiddelklasse GLP-1. Og den position har koncernen ikke tænkt sig at slippe grebet om, lyder det. Novo Nordisk faldt mandag 0,2 pct. til 393,40 kr.

De amerikanske storbanker har startet regnskabssæsonen med gode resultater. Det kan smitte af på Danske Bank, der tirsdag faldt 0,3 pct. til 204,70 kr.Nordea, der er regnskabsaktuel torsdag, steg 0,5 pct. til 87,95 kr.

Transportkoncernen DSV har fået indledt dækning af analytikerne hos Nomura. Den japanske storbank starter med anbefalingen ”køb” og sætter kursmålet til 260 kr. DSV lukkede tirsdag med en stigning på 0,6 pct. til 231,40 kr.

FLSmidth kan ryste den kinesiske uro delvist af sig efter overraskende gode BNP-data onsdag morgen tyder på en positiv vending i såvel industriproduktionen som i hele vækstbilledet. Tirsdag blev aktien sendt ned med 0,2 pct. til 316,70 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen