Berlingske Business

Aktier: Lego-rival får med høvlen efter regnskab

Der er kun små udsving på det amerikanske aktiemarked fra åbningen mandag, hvor regnskaber fra olieserviceselskabet Halliburton og Lego-konkurrenten Hasbro bliver henholdsvis belønnet og straffet.

Det generelle marked åbner stort set omkring udgangspunktet, da de tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, falder 0-0,05 pct. fra start.

Fredag dykkede indeksene 0,1-0,2 pct. i et marked præget af gevinsthjemtagning efter en periode med stigende kurser.

Legetøjsproducenten Hasbro har en sløj start på ugen, selv om selskabet har præsenteret et regnskab for andet kvartal med stor fremgang i både salget og indtjeningen.

Bundlinjen viste et overskud per aktie på 0,53 dollar mod de 0,45 dollar, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde gættet på. I samme periode sidste år lød overskuddet på 0,41 dollar per aktie.

Til gengæld var toplinjen på 972,5 mio. dollar - trods en vækst på 11 pct. - en anelse lavere end ventet.

Ifølge Bloomberg News hæfter investorerne sig især ved et svagt salg af mærkerne Playskool, Easy-Bake og Super Soaker, som alle havde negativ vækst i andet kvartal.

- Resultaterne var ikke gode nok til at forsvare en højtflyvende aktiekurs, skriver finanshuset MKM Partners i en kommentar til regnskabet.

Aktien falder 4,5 pct., men var steget otte ud af de seneste ti børsdage op til regnskabet og har givet et afkast på næsten 50 pct. i 2017.

Konkurrenten Mattel, der blandt andet er kendt for Barbie-dukken, dykker 1,5 pct. forud for sit regnskab torsdag i denne uge.

Det amerikanske olieserviceselskab Halliburton har også været på banen med regnskab og leverede over forventning på både salget og driften i andet kvartal.

Halliburton omsatte i perioden for 4,96 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et salg på 4,86 mia. dollar.

Det blev omsat til en justeret driftsindtjening på 408 mio. dollar mod ventet 361,1 mio. dollar blandt analytikerne. Investorerne belønner resultaterne ved at sende aktien frem med 1 pct.

Sent mandag aften dansk tid vil der være regnskab fra Googles moderselskab, Alphabet. Aktien er åbnet marginalt højere.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen