Berlingske Business

Aktier: Ledende indeks åbner med rødetal ove hele linjen

Tømmermændene kommer tidligt for de amerikanske investorer fredag. Allerede fra børsåbningen er der røde tal i de tre ledende indeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq.

S&P 500 falder med 0,6 pct. fredag, lige efter at investorerne har startet handlen. For Nasdaq er faldet 0,5 pct, mens Dow Jones falder 0,9 pct.

For et af verdens største olie- og gasselskaber, Exxon Mobil, er der grund til at ærgre sig fredag. Selskabet har haft et noget svagere fjerde kvartal i 2017 end ventet blandt analytikerne i markedet

Regnskabet for perioden, som er offentliggjort fredag forud for markedsåbning, viser et justeret overskud per aktie på 0,88 dollar mod analytikernes estimerede overskud på 1,03 dollar per aktie, skriver Bloomberg News

Der får olie-aktien til at falde 4,6 pct. til 84,93 dollar.

For det andet store olie- og gasselskab Chevron, er der også skuffende tal at rapportere. Indtjeningen nåede 67 cent per aktie, når man fraregner engangsposter, hvilket var væsentligt lavere end de 1,22 dollar, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med.

Chevron falder 1,9 pct. til 123,19 dollar.

For teleudbyder Sprint er der gode nyheder, da der er kommet nye kunder i biksen i tredje kvartal af regnskabsåret. Teleselskabet fik mere end 256.000 nye mobilkunder, hvilket var noget bedre end de 243.000, som analytikerne havde ventet.

Den overraskelse tager analytikerne pænt imod, og aktien stiger 5,6 pct. til 5,4 dollar.

ALPHABET FALDER TUNGT BLANDT TEKNOLOGIGIGANTER

Tre af de største selskaber indenfor it- og teknologisektoren, Amazon, Alphabet og Apple, er også i fokus fredag efter regnskaber torsdag.

For Amazon forsætter stigningen fredag med 4,8 pct. til 1455,99 dollar. Den enorme virtuelle detailhandler fortsætter med at øge sit salg. Salget steg i 2017 med 38 pct. til 60,5 mia. dollar, viser regnskabet fra torsdag.

For Apple, der kom med regnskab for det forskudte første kvartal sent torsdag aften dansk tid, så salgstallene for iPhone anderledes kedelige ud.

Salget løb op i 77,3 mio. styk, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 80,2 mio. Efter regnskabet kom ud torsdag aften dansk tid, satte Apple forventningerne til næste kvartal lavere, end analytikere havde ventet.

Det straffer analytikerne efter at have været positive i formarkedet. I den reelle handel falder Apple med 2,6 pct. til 163,34 dollar.

For selskabet bag søgemaskinen Google og video-tjenesten Youtube, Alphabet, skuffede regnskabet også sent torsdag aften dansk tid trods rekordstore indtægter fra salg af reklamer på over 100 mia. dollar.

Særligt reklamer på søgemaskinen Google bliver ved at med generere indtægter, men det var ikke nok til møde analytikernes forventninger.

Omsætningen var på 25,9 mia. dollar for fjerde kvartal 2017 mod de ventede 25,6 mia. dollar, og per aktie viser overskuddet 9,70 dollar sammenlignet med de ventede 10,04 dollar.

Fredag eftermiddag falder Alphabet med 5,4 pct. til 1117.42 dollar.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen