Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Aktier: Læsterlige klø til Matas i ellers rekordstemt marked

Matas Matas
Aktien i Matas får alvorlige kurshug fra starten af den danske handel onsdag, hvor markedet ellers generelt er godt kørende og måske på vej mod endnu en rekord til C20 Cap-indekset. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Foto:

Aktien i Matas får alvorlige kurshug fra starten af den danske handel onsdag, hvor markedet ellers generelt er godt kørende og måske på vej mod endnu en rekord til C20 Cap-indekset.

Matas falder med hele 12,6 pct. til 83,50 kr. i den tidlige handel efter en nedjustering af forventningerne til 2017/18, der ellers blev fastholdt i regnskabet for første kvartal for bare halvanden måned siden.

Generelt er humøret ellers godt blandt investorerne, efter at Cataloniens politiske leder, Carles Puigdemont, valgte en mere forsonlig vej i spørgsmålet om regionens uafhængighedsønske, efter at han ellers havde underskrevet en uafhængighedserklæring.

Den blev dog siden suspenderet i et dekret for i stedet at søge forhandlinger med regeringen i Madrid.

»De europæiske aktier vil åbne i plus, efter at Catalonien sent i går valgte forhandlingsvejen frem for en øjeblikkelig uafhængighedserklæring, og dermed kan investorerne give slip på broderparten af deres bekymringer i forhold til udsigterne for Spanien til gavn for europæiske aktier,« skrev Philip Jagd, der er chefstrateg hos Nordea, i en kommentar inden åbningen.

C20 Cap-indekset stiger med 0,2 pct. til 1189,20 i den tidlige handel og er dermed på vej i rekord, hvis niveauet kan holde dagen ud.

Matas

MATAS PRESSET AF NEDJUSTERING

Knap så optimistisk er tonerne omkring Matas, der har haft et svært andet kvartal af 2017/18, som sluttede med udgangen af september. Det kommer oven på et fald i salget i første kvartal.

På årsbasis ventes der derfor nu også en svag tilbagegang i den underliggende omsætning i butikkerne mod tidligere ventet en mindre fremgang. Samtidig skrues forventningerne til driftsindtjeningen ned med i omegnen af 100 mio. kr.

»Som følge af, at salgsudviklingen i andet kvartal 2017/18 var lavere end ventet, det utilfredsstillende resultat for første kvartal 2017/18 samt en forventning om, at det nuværende pres på dækningsgraden vil fortsætte i regnskabsårets andet halvår, justeres forventningerne til helåret,« skriver Matas.

USA-STOCKS/

Nedjusteringen har også allerede fået konsekvenser hos Nordea, der har sænket kursmålet for Matas-aktien til 65 kr. fra 80 kr., viser data fra Bloomberg News.

Anbefalingen er fortsat »sælg«.

Matas blev børsnoteret til 115 kr. per aktie i sommeren 2013.

ANALYSEÆNDRINGER PÅ PLAKATEN

Blandt eliteaktierne spiller ændringer fra analytikerne også en rolle.

Ingrediensselskabet Chr. Hansen Holding har eksempelvis fået løftet sin anbefaling hos svenske SEB til »køb« fra »hold«.

Aktien stiger med 0,8 pct. til 545,50 kr. i den tidlige handel.

Derudover har GN Group fået løftet sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 212 kr. fra 162 kr. Her er anbefalingen fortsat i neutralt niveau på »ligevægt«. GN-aktien stiger fra start 0,4 pct. til 210,60 kr.

394537039.jpg

For forsikringsselskabet Tryg, der tirsdag afleverede regnskab for tredje kvartal som det første af de danske selskaber, kan onsdag komme under teknisk pres, idet retten til kvartalsudbyttet på 1,6 kr. fragår aktien.

Tryg falder 0,5 pct. til 145,40 kr. fra start. Det svarer til et fald på 70 øre.

MÆRSK I FOKUS EFTER FRASALG

A.P. Møller-Mærsk er også værd at holde øje med i onsdagens handel, efter at selskabet sent tirsdag fortalte, at salget af Maersk Tankers nu endeligt er gennemført.

Salget, der første gang blev annonceret i september, er gennemført til Mærsk-familiens investeringsselskab, APMH Invest.

Mærsks B-aktie er startet uændret i 11.510 kr.

213510847.jpg

Tilbage blandt sidepapirerne kan der også falde en smule rampelys af til Københavns Lufthavne, der onsdag afleverer trafikstatistik for september.

KBHL-aktien har lagt fra land med en stigning på 0,2 pct. til 5690 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen