Berlingske Business

Aktier: Kursfald trods uldent Fed-referat

De amerikanske aktier lukkede med kursfald for anden dag i træk onsdag.

De negative fortegn var dominerende, efter at den kinesiske aktieuro gennem flere dag har øget bekymringerne på Wall Street, mens onsdagens makro højdepunkt - referatet af Federal Reserves seneste møde - blot fik blodsukkeret til at stige midlertidigt hos handlerne.

Essensen i meddelelsen var, at FOMC på mødet i juli ikke fandt, at de betingelser, som skal til for, at den første renteforhøjelse kan sættes i søen, endnu er opnået. Aktierne tog et hop op efter offentliggørelsen af referatet, men markedet faldt hurtigt tilbage til samme niveau som før.

S&P 500-indekset lukkede onsdag med et fald på 0,8 pct. til 2079,61. De tunge aktier i Dow Jones droppede 0,9 pct. til 17.348,73, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset tabte 0,8 pct. til 5019,05.

Omsætningen steg i forhold til de foregående dag og landede på 780 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte knap 1,8 mia. aktier. Det er dog stadig ikke imponerende, da markedet fortsat ligger under for en sommerferie-afmatning.

- Uanset hvilken slags nyhed, der er, bliver reaktionen forstærket i det her marked. Handlen er så tynd, og det er let at skubbe priserne op og ned. Men der er en vis nervøsitet på grund af de svækkede råvarepriser, mens Kina synes at have mistet en del kontrol, lyder det fra aktiestrateg Steve Bombardiere fra Conifer Securities i San Francisco ifølge Bloomberg.

Torsdag morgen ser det lidt bedre ud, idet futures på de amerikanske aktieindeks ved 6-tiden dansk tid handles med plusser på op mod 0,2 pct. i Asien. Det er trods nye kursfald i de kinesiske aktier i Shanghai og Shenzhen.

Fra nøgletalssiden viste de vigtige amerikanske forbrugerpriser ikke tegn på overraskelser. Priserne steg som ventet 0,2 pct. i juli i forhold til samme måned året før. På månedsbasis steg forbrugerpriserne med 0,1 pct. - hvor økonomernes forventninger lå på en stigning på 0,2 pct.

De fortsatte fald i råvarepriserne ramte olieselskaberne. Onsdagens lageropgørelse viste ingen tydelige tegn på overproduktion, og det gav kursfald til såvel Chevron som Exxon Mobil på henholdsvis 3,0 pct. og 2,1 pct. De to aktier var de hårdest medtagne i Dow Jones.

Også Caterpillar og Freeport-Mcmoran noterede kursfald i takt med, at råvare og materialepriser fortsat falder. Både Caterpillar og Freeport-Mcmoran droppede 1,9 pct.

Der var forud for åbningen regnskab fra varehuskæden Target. Stormagasiner har haft det svært, men Target overraskede analytikerne positivt med en indtjening markant højere end forventningen. Target-aktien steg 0,7 pct.

I den resterende del af ugen kommer der regnskaber fra blandt andre Staples, GAP, Hewlett-Packard samt Deere & Co.

Fra de økonomiske nøgletal løftes torsdag sløret for de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, foruden salg af eksisterende boliger, Philadelphia Fed-indekset og de ledende indikationer.

Fredag giver første indikation af udviklingen i indeværende måned via de amerikanske PMI-tal fra Markit Economics.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen