Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Kursfald trods comeback til defensive papirer

Der var kursfald på Wall Street torsdag, hvor svage eksportdata fra Kina fra morgenstunden sendte signaler om en opbremsning i den globale økonomi gennem de finansielle markeder fra Tokyo over Frankfurt og London til New York.

De defensive papirer holdt dog til en vis grad hånden under markedet med et sent comeback fra tidlige kursfald.

S&P 500-indekset lukkede med et minus på godt 0,3 pct. til 2132,55. De tunge aktier i Dow Jones faldt knap 0,3 pct. til 18.098,94, mens Nasdaq-papirerne lukkede med et tab på 0,5 pct. i 5213,33.

Omsætningen lå 25 pct. under normalen på New York Stock Exchange.

Et sæt stærkt skuffende kinesiske eksportdata sendte fra morgenstunden de asiatiske markeder ned, og scenariet fortsatte i Europa og USA senere på dagen. Også de amerikanske renter blev ramt med en vigende tendens til følge.

- De skuffende kinesiske handelsdata presser markedet, og fra Europa er der lagt op til et hårdt brexit. Det er med til at gøre markederne mere nervøse. Vi havde også gårsdagens Fed-referat, der viser en stærk sandsynlighed for en renteforhøjelse i december, og markedet er samtidig bekymret for regnskabssæsonen. Alle disse ting rammer på en gang, siger investeringsdirektør Jeff Zipper fra Private Client Reserve i US Bank til Bloomberg News.

DEFENSIVE AKTIER I TOP

Det var igen de defensive aktier, der blev topscorere blandt de 11 sektorer i S&P 500. Forsyningssektoren steg 1,3 pct., og ejendomsselskaberne øgede 0,5 pct. efterfulgt af sundhedssektoren, der lukkede med et lille plus på 0,1 pct.

I den modsatte ende lå finanssektoren med et fald på 1,1 pct. og energipapirerne, der droppede 0,7 pct.

Wells Fargo vinkede farvel til topchefen, der har måttet bide i det sure æble efter den shitstorm, som fulgte i kølvandet af bankens uetiske kundebehandling og den efterfølgende skandale, der kom frem i tredje kvartal. Koncernen fremlægger regnskab fredag, men aktien tog forskud med et drop på 1,3 pct.

Samme negative procentsats ramte Bank of America dog uden sammenligning i øvrigt.

JPMorgan og Citigroup, der ligesom Wells Fargo er regnskabsaktuelle fredag, faldt i størrelsesordenen 0,5 pct.

Også it-papirerne havde det svært. Facebook og Googles moderselskab Alphabet faldt i størrelsesordenen 1 pct., mens Cisco og Intel droppede omkring 0,5 pct.

Efter lukketid meddelte den amerikanske fastfoodkæde McDonalds, at koncernen forventer at nedskrive 130 mio. dollar, svarende til 12 cent per aktie, i tredje kvartal.

Nedskrivningen skyldes omkostninger i forbindelse med en omstrukturering af koncernens franchiseforretning.

McDonalds, der offentliggør kvartalsrapport 21. oktober, steg 0,6 pct. i den ordinære handel.

Analytikere forudser et fald i overskuddene på 1,6 pct. i kvartalet for selskaberne i S&P 500.

Fredag morgen er aktiemarkederne i Fjernøsten stærkt blandede. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med minimale kursfald tæt på nul.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen