Berlingske Business
17:42

Aktier: Kun Rockwool rokker ved stilheden

Billede
Fra C20-aktierne derimod glimrer nyhederne ved deres fravær. Og dermed et det uden klar selskabsspecifik anledning, at Lundbeck befinder sig i toppen af indekset med en stigning på 1,3 pct. til 264,30 kr. forfulgt af Genmab, der også stiger 1,3 pct. til 264,30 kr. Foto:

Stenuldsproducenten Rockwool står næsten alene for den selskabsspecifikke underholdning i torsdagenes aktiemarked, hvor der ved middagstid synes dømt status quo for det toneangivende C20 Cap-indeks, der blot har flyttet sig marginalt til 949,65 eller med beskedne -0,01 pct.

Men uden for indekset noteres en stigning på 2,8 pct. for Rockwools B-aktier til 1103 kr. efter fremlæggelsen af kvartalsregnskaber inden børsåbningen.

Så skulle der dog heller ikke være mere at hente - heller ikke fra den kant, antager chefaktiehandleren i Danske Bank, Mads Zink.

- Det var egentlig et sæt udmærkede tal, de leverede, hvor indtjeningen var 8 pct. over konsensus, og hvor den justerede EBIT-margin var 12,2 pct. mod ventede 11,1 pct. Og vores estimat var egentlig, at aktien skulle handles 1-2-3 pct. op, og det er lige præcis der, den ligger nu, konstaterer han.

Stenuldsproducenten Rockwool kom ud af tredje kvartal 2016 med en omsætning på 570,6 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) på 67,2 mio. euro., og det var en ringere omsætning end ventet af analytikerne, der havde sigtet efter en omsætning på 582 mio. euro, viser median-estimater indsamlet af SME Direkt.

Til gengæld er EBIT forbedret fra 31,9 mio. euro i samme periode sidste år og overgik analytikernes forventning om 62,1 mio. euro.

Billede

På bundlinjen leverede Rockwool et overskud før og efter skat på henholdsvis 65,3 og 49,3 mio. euro mod analytikernes forventninger om et overskud på 60 mio. euro før skat og på 45 mio. euro efter skat.

FRAVÆR AF C-20 NYHEDER

Fra C20-aktierne derimod glimrer nyhederne ved deres fravær. Og dermed et det uden klar selskabsspecifik anledning, at Lundbeck befinder sig i toppen af indekset med en stigning på 1,3 pct. til 264,30 kr. forfulgt af Genmab, der også stiger 1,3 pct. til 264,30 kr.

Måske her det betydning for Genmab, at koncernchefen, Jan van de Winkel, på en konference i London udtalte, at Genmab overvejer M&A-midler, og at Genmab kan blive et potentielt opkøbsmål, men at man ønsker at forblive selvstændige.

Og Finans.dk skriver, at medicinalselskabet Lundbeck risikerer at tabe indtjening på epilepsimidlet Sabril, når patentet udløber engang i 2017. Selskabet ventes at miste minimum 500 mio. kr. næste år på salget af et af de bedst sælgende midler til behandling af epilepsi. Omvendt ventes andre produkter at øge omsætningen og mere end kompensere for det omsætningsfald ifølge estimater Ritzau Estimates.

Bagest i indekset ligger Novo Nordisk med et fald på 1,0 pct. til 228,60 kr.

- Lige i de her dage står det lidt stille, efter at vi er kommet gennem regnskabssæsonen og de amerikanske valg, og nyhedsmæssigt er der stilstand, konstaterer Mads Zink.

Billede

Han henviser også til eftermiddagens makroøkonomiske begivenhed, hvor den amerikanske centralbankchef Janet Yellen vil orientere Kongressens økonomiudvalg om de økonomiske udsigter som begrundelse for en noget afventende holdning i markedet.

SEKTORFORSKYDNINGER

I forhold til eliteindekset påpeger han de forskydninger og sektorrotationer, der er sket og sker efter afgørelsen af det amerikanske præsidentvalg.

- Og vi er jo henne mod slutningen af året, hvor alle begynder at tænke på, hvordan de skal positionere sig frem mod 2017 specielt i lyset af de større begivenheder, der er sket. Så der kan godt blive travlt i løbet af den næste måneds tid.

Eneste aktie, hvor Mads Zink umiddelbart ser en mulig dagsaktuel nyhedsinspireret udvikling, er TDC, der kan drage fordel af, at EU-Kommissionen ifølge dagbladet Børsen er i færd med at finde løsninger for teleselskaberne i forbindelse med udfasningen af rooming.

POSITIVT NYT FOR TDC

- Det er selvfølgeligt positivt for TDC, hvis det lykkes. Men det er ikke noget, som aktiekursen reagerer på for nuværende, bemærker Mads Zink.

Billede

Teleaktien stiger 0,1 pct. til 35,55 kr. i midten af C20-indekset, mens kollegerne ude i Europa stiger 0,6 pct. på sektorniveau, som den næstmest stigende sektor i det europæiske Stoxx 600-indeks.

- Og derfor kunne vi godt se TDC handle lidt op i løbet af dagen, vurderer Mads Zink.

Torsdag morgen er der også kommet regnskab fra flytteselskabet Santa Fe, der falder 4,0 pct. til 60 kr.

Santa Fe måtte se toplinjen smuldre i tredje kvartal, der ellers er højsæson for flyttevirksomheden på den nordlige halvkugle. Forventningerne til indtjeningen præciseres yderligere nedad efter en regulær nedjustering efter andet kvartal. I tredje kvartal faldt omsætningen til 102,4 mio. euro fra 114,4 mio. euro, og spareinitiativer kunne ikke opveje det vigende salg, så driftsresultatet før af- og nedskrivninger faldt også til 9,3 mio. euro fra 9,9 mio. euro opgjort før særlige poster.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen