Berlingske Business

Aktier: Kun høreapparater undgår fald i negativt C20

Høreapparataktierne GN Store Nord og William Demant topper et C20 Cap-indekset, der starter fredagen i negativt territorium.

Fortsat pres på Novozymes er med til at holde indekset nede forud for den vigtige amerikanske jobrapport kl. 14.30, mens Parken Sport & Entertainment er under hårdt pres efter FC Københavns nederlag torsdag.

Efter 20 minutters handel ligger C20 Cap-indekset 0,5 pct. lavere i 1041,3. Også i Europa er de fleste markeder starter med fald på 0,3 til 0,5 pct. i de toneangivende indeks.

Underliggende ventes investorerne at være nogenlunde tilbageholdende meget af fredagen. Det skyldes først og fremmest, at mange er forsigtige med at satse, før de kender udfaldet af den vigtige amerikanske jobrapport, der offentliggøres kl. 14.30 dansk tid.

- Det er det, vi overordnet kommer til at kigge på, ud over selvfølgelig fokus på TDC. Jeg regner med en meget afventende holdning på markedet frem til jobrapporten, siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Jobrapporten ventes at få stor betydning for den amerikanske centralbanks beslutning om at hæve sin ledende rente ved næste møde om halvanden måned. Et godt tal øger chancen for en renteforhøjelse ved septembermødet.

TDC's halvårsregnskab skaber til gengæld ikke store bølgeskvulp. Selskabets omsætning, driftsindtægter og bundlinje var alle meget tæt på analytikernes forventning i andet kvartal ifølge Ritzau Estimates. Telekoncernen fastholder desuden forventningerne til hele året og leverer dermed ikke for alvor nogle overraskelser til markedet i regnskabet.

- Summa summarum er det et rimelig neutralt regnskab, siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans, og aktiemarkedet lader til at være ret enig:

TDC følger i hvert fald den generelle udvikling tæt med et fald på 0,4 pct. til 50,70 kr.

Ud over de mange øjne på TDC, bliver der taget fortsat stilling til regnskaberne fra Novo Nordisk og Novozymes, hvor især sidstnævnte var upopulær torsdag.

Overraskende bøvl på vækstfronten inden for flere af enzymselskabets forretningsområder gav anledning til en negativ reaktion på børsen og senere fra analytikerne. Nordea sænker sin anbefaling til "hold" fra "køb" og kursmålet får et hak ned til 345 kr. fra 400 kr., og Citigroup skærer sit kursmål til 325 kr. fra 340 kr. ifølge Reuters. Omvendt har Credit Suisse faktisk øget sit Novozymes-kursmål med en tier til 290 kr. ifølge data fra Bloomberg - det er dog fortsat er et stykke under dagskursen.

Novozymes-aktien indleder fredagen med et fald på 2,8 pct. til kurs 307 - det kommer oven på et voldsomt dyk på 13 pct. torsdag.

Novo Nordisk indkasserede også en kurslussing torsdag efter sit regnskab, men her er stemningen faldet mere til ro fredag trods flere nedjusterede kursmål. Aktien falder 0,2 pct. til 395,80 kr.

I toppen af C20 finder man de to høreapparatproducenter, William Demant Holding og GN Store Nord, som er begunstiget af en analyse fra norske DNB. For begge aktier dropper banken sin "sælg"-anbefaling og erstatter den med anbefalingen "hold", fremgår det af data fra Bloomberg fredag morgen.

Kursmålene er også øget lidt. For GN er det hævet til 150 kr. fra 135 kr., og for WDH's vedkommende til 550 kr. fra 530 kr.

Det er med til at sende WDH-aktien 1,8 pct. højere til 542,50 kr., mens GN også er blandt de få stigende aktier med et løft på 0,1 pct. til 142,90 kr.

Uden for C20-indekset er Parken og Brøndby IF i fokus efter torsdagens europæiske kampe med meget forskellige udfald. Førstnævntes fodboldhold, FC København, floppede fælt mod upåagtede tjekkiske Jablonec og er nu ude af Europa League-turneringen. Det har affødt en nedjustering og et kursfald på 7,1 pct. til 58,50 kr.

Brøndby kvalificerede sig til gengæld efter en dramatisk kamp til næste runde, som der trækkes lod om senere fredag. Reaktionen er en kursstigning på 3,5 pct. til 1,80 kr.

ALK-Abelló melder om gode resultater med partneren Torii Pharmaceuticals potentielle tabletbaserede allergivaccine mod japansk cedertrælspollenallergi. Aktien starter med et løft på 1,6 pct. til 840 kr.

Bioporto falder derimod 0,8 pct. efter et regnskab, hvor biotekkoncernen måtte justere sine 2015-forventninger nedad til den lave ende af den hidtidige prognose. Aktien står i 2,65 kr. efter den nyhed.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen