Berlingske Business

Aktier: Kun bankerne svinger for alvor på Wall Street

Det er ikke i de store amerikanske indeks, at man finder hæsblæsende kursudsving mandag.

I den tidlige handel er det meget småt med bevægelserne for indeksene S&P 500, Nasdaq og Dow Jones. Alle tre ligger dog let til den positive side, og bedst går det for Nasdaq, der præsterer et plus på 0,2 pct., mens de andre ligger tæt på fredagens slutniveau.

Markedet holdes blandt andet i skak af, at der netop nu foregår et topmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin. Men eventuelle resultater af de to statsoverhoveders møde er endnu ikke nået frem til offentligheden.

Mandagens statistik over detailsalget i USA i juni, som viste en stigning på 0,5 pct. i forhold til maj, har ikke påvirket aktiehumøret i væsentlig grad. Fremgangen i salget af mad, drikke, tøj og andre butiksvarer svarede da også til det ventede niveau ifølge en rundspørge fra Bloomberg.

Bank of America, en af USA's største banker, kom pænt ud af andet kvartal med større indtægter end ventet og godt 10 pct. større indtjening på bundlinjen end markedets estimater. Det får aktien til at stige 1,4 pct. i den tidlige handel. Også JPMorgan Chase, Citigroup og Wells Fargo, der alle faldt fredag oven på deres respektive regnskaber, stiger med godt halvanden pct.

Blackrock, verdens største kapitalforvalter, havde en indtjening per aktie på 6,66 dollar. Ifølge Bloomberg var der kun ventet 6,55 dollar per aktie. Aktiemarkedet læser dog negative signaler i regnskabet og handler Blackrock-aktien 1,0 pct. lavere.

Streaming-tjenesten Netflix, der leverer sit kvartalsregnskab efter børstid, stiger foreløbig 1,8 pct. Aktien faldt 4,3 pct. fredag. efter en kritisk optakt til regnskabet fra Deutsche Bank. Netflix-aktien er i forvejen fordoblet i kurs år, mens S&P 500-indekset kun er steget knap 5 pct.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen