Berlingske Business

Aktier: Kraftige stigninger mandag afløses af tirsdags-fald på wall Street

De amerikanske aktier sluttede med kraftige stigninger mandag. Men investorernes begejstring er dog kølnet en del siden Wall Streets lukketid, idet de amerikanske aktiefutures falder tirsdag morgen.

S&P 500-indekset lukkede mandag med et plus på 1,8 pct. til 1987,05. De tunge aktier i Dow Jones steg 1,9 pct. til 16.776,43, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med en stigning på 1,6 pct. til 478126.

Omsætningen nåede mandag op på 800 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte 1,8 mia. aktier.

Mandagens reaktion, som har baggrund i fredagens svage arbejdsmarkedsrapport, skyldtes første og fremmest inddækning af de mange short-positioner, som var bygget op i forventning om, at fredagens rapport ville understøtte forventningen om en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbanks side i oktober eller december.

I stedet viste rapporten en særdeles overraskende svag udvikling på arbejdsmarkedet.

- Udskydelsen af forventningerne til en renteforhøjelse til næste år har været det springende punkt. Bevægelsen i dag (mandag, red.) er simpelthen en reaktion på det oversolgte marked, siger chefstrateg Michael Purves fra Weeden & Co i Connecticut til Bloomberg News.

Fra nøgletalsfronten var der igen skuffende data i form af de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren.

ISM non-manufacturing, faldt til 56,9 i september fra 59,0 måneden før. Det var en del svagere end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset et fald til 57,5.

Blandt sektorer i S&P500 var stigningerne størst blandt industriproducenterne med selskaber som Joy Global og Deere, der lukkede med plusser på omkring 6 pct.

Også General Electric-aktien oplevede stor efterspørgsel, efter at aktivist-investor Nelson Peltz oplyste om køb af en aktiepost på 2,5 mia. dollar i industri-konglomeratet. Aktien sluttede lidt over 5 pct. højere.

Aluminiumsgiganten Alcoa noterede en kursstigning i kølvandet af en større ordre fra Airbus. Dertil kom en generel stor råvare-efterspørgsel, og samlet blev det til en stigning i aluminiumsaktien på 9 pct.

Blandt teknologiselskaberne var der rift om Twitter-aktien. Det sociale medie meddelte mandag, at stifter Jack Dorsey bliver permanent topchef i det sociale medie, efter at han i en periode har været midlertidig chef. Han tog over, da Dick Costolo stoppede tilbage i juli. Twitter-aktien steg ikke mindre end 7 pct.

Pakketransportselskabet Fedex noterede, at koncernens opkøb af hollandske TNT kører på skinner i forhold til at få myndighedernes godkendelse. EU-Kommissionen er ved at se på transaktionen, og en afgørelse ventet i starten af det nye år. Fedex-aktien steg 3 pct.

Næste store punkt på Wall Streets dagsorden er regnskaberne for tredje kvartal. Sæsonen begynder i slutningen af denne uge.

De amerikanske aktiefutures handles ved 6.15-tiden dansk tid tirsdag morgen med fald på godt 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen