Berlingske Business

Aktier: Kraften vågner på Wall Street

Walt Disney er blandt de selskaber, der mandag er med til at trække de amerikanske aktiemarkeder op. Underholdningskoncernens aktie har kraften med sig oven på en rekordweekend efter premieren på den seneste Star Wars-film.

Kort efter at der er ringet ind til handelsstart på Wall Street stiger de toneangivende børser S&P 500, Nasdaq og Dow Jones med mellem 0,8 og 0,9 pct. Det kommer oven på fald i slutningen af sidste uge, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævede renten for første gang i knap ti år.

- Markedet virker en anelse splittet. En fraktion ser på, at vi har haft renteforhøjelsen og søger derfor at afstive deres portefølje for i år. Den anden halvdel håber stadig på et julerally. Her vil det hoppe rundt, men vi kan måske se en lille styrkelse frem mod årsskiftet, hvilket er det typiske mønster for sæsonen, siger Veronika Pechlaner fra Ashburton Investments til Bloomberg News.

På selskabsfronten går Walt Disney-koncernens aktie 1,1 pct. frem umiddelbart efter børsåbning efter premieren på seneste Star Wars film, "The Force Awakens".

Filmen har sat rekord med et salgstal på 238 mio. dollar, hvis man lægger tallene for USA og Canada sammen. Den hidtidige rekord var sat af Jurassic World, der havde premiere tidligere på året og indtjente 208,8 mio. dollar på en weekend.

Apple-aktien går 1,2 pct. frem, efter at teknologigiganten har indgået et forlig med Ericsson. De to selskaber er blevet enige om en tvist omkring et patent ved at indgå en licensaftale efter at have sagsøgt hinanden.

Medicinalselskabet Baxaltas aktie falder 0,6 pct. trods skriverier hos Sunday Times om, at det irsk-baserede medicinalselskab Shire har planer om at forsøde opkøbstilbuddet på Baxalta ved til dels at tilbyde kontant betaling i stedet for blot at betale med aktier. Spekulationerne går på, at op til 40 pct. af købstilbuddet vil blive med kontant afregning, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen