Berlingske Business

Aktier: Kontinentet gik på weekend iført grønne klæder

Der kom fart på stigningerne blandt aktierne på det europæiske kontinent, efter at fredagens præsentation af den amerikanske jobrapport for august faldt i investorernes smag.

For selv om jobtallene for seneste måned skuffede i forhold til økonomernes forventninger, så indeholdt rapporten samtidig en række oprevideringer for beskæftigelsestallene fra juli. Og på den baggrund blev det tolket, som om den amerikanske centralbank ikke behøver ændre i udsigterne for næste rentestigning.

Det skabte bred optimisme hos investorerne, som endte med at skyde det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks op med 2,1 pct. Derudover endte de ledende indeks på børserne i London, Frankfurt og Paris med at stige henholdsvis 2,6 pct., 1,4 pct. og 2,4 pct.

- Jobtallene var inden for rammerne af, hvad man kan tolerere. Når man har en arbejdsløshed på 4,9 pct., så kan man ikke rigtig sige, at ens økonomi er i problemer, påpeger Peter Dixon, der er aktieøkonom ved Commerzbank, over for Bloomberg News.

Blandt de europæiske selskaber var det især medicinalselskaberne, som nød godt af den positive stemning hos investorerne. Eksempelvis steg schweiziske Novartis med 2,2 pct., mens Roche, som også kommer fra alpelandet, løftede sig 2,3 pct.

Knapt så meget var der at glæde sig over længere nordpå i Tyskland, hvor producenten af forskelligt sportsudstyr Adidas faldt med 1,4 pct.

Det fulgte, efter at topchefen fra Callaway Golf Company, der er en amerikansk producent af udstyr til golfspillere, ifølge Bloomberg News havde meddelt, at man ikke vil byde på det tyske selskabs golfdivision.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen