Berlingske Business

Aktier: Købstilbud giver krudt til TDC-aktie

193038047.jpg
TDC er dagens højdespringer.

TDC-aktien kan torsdag middag tage den største del af æren for, at det danske C25-indeks i nogen grad undviger fra en generelt noget mismodig aktiestemning i Europa.

Torsdag middag falder eliteindekset til 1095,61 eller med 0,2 pct. i forhold til onsdagens slutniveau, mens det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger 0,8 pct. lavere.

Et afvist købstilbud på teleselskabet inspirerer til en stigning for TDC-aktien på hele 18,4 pct. til 44,35 kr. ved middagstid, og dermed kan aktien, som ellers er blandt de svagere i eliteindekset, præstere en god modvægt til fald i nogle af de tungere indekskolleger som for eksempel Novo Nordisk, der taber 1,7 pct. til 298,85 kr. uden selskabsspecifikke nyheder, eller Carlsberg, der ligger tæt på bunden af indekset med et fald på 1,9 pct. til 701,40 kr. i forlængelse af onsdagens skuffende regnskab.

Torsdag bekræftede et konsortium, der består af PFA, ATP, PKA og den australske investeringsbank Macquarie, at det har kontaktet bestyrelsen hos TDC med henblik på at drøfte et potentielt, fuldt finansieret kontant overtagelsestilbud på selskabet med et krav om accept fra totredjedele af selskabets aktionærer.

TELIA SKAL PÅ BANEN

Et bud på potentielt 48 kr. per aktie i TDC er en rimelig begrundelse for, at aktien stiger markant i det danske aktiemarked torsdag middag. Også selv om buddet er afvist af selskabet selv.

Det mener børsmægler i ABG Sundal Collier, Anne Sophie Riis.

»Det er det jo. Når der kommer et bud på potentielt 48 kr., så skal aktien op på det. Det er ikke sikkert, det bliver til noget, eller også er der måske nogle, der tror, at der kommer en anden spiller og kører TDC op.«

»Og vores bud er Telia,« siger Anne Sophie Riis til Ritzau Finans.

DSV SKUFFER OPTIMISTERNE

Ud over TDC har også selskaber som Carlsberg, DSV og Lundbeck bidraget til travlhed i den danske aktiehandel torsdag formiddag.

DSV's fjerde kvartal viste et nettooverskud på 775 mio. kr., og det var lidt bedre, end de 744 mio. analytikerne ventede.

Til gengæld ligger forventningerne til driftsoverskuddet før særlige poster i den lave ende. DSV venter et overskud på 5000-5400 mio. kr., mens analytikerne venter et resultat på 5388 mio. kr.

»De kommer egentlig med et rigtig pænt regnskab her til morgen, som slår forventningerne. Og de opjusterer forventningerne til 2018. Men det, der er problemet, er, at de fleste analytikere havde endnu højere forventninger, end det DSV opjusterer til nu,« konstaterer Anne Sophis Riis.

»Det er bare altid problemet med DSV, at folk ligger sig i den høje ende af forventningerne, og der er ikke så meget plads til overraskelse. Men det er et kanon godt og veldrevet selskab,« tilføjer hun.

Aktien ligger i bunden af C25 med et fald på 2,2 pct. til 467,70 kr.

FOR HØJE FORVENTNINGER TIL CARLSBERG

Nedturen for Carlsberg skal ifølge Anne Sophie Riis ses som udtryk for, at analytikerne havde for høje forventninger til det regnskab, bryggerikoncernen kom med onsdag morgen.

»Forventningerne var kommet pænt op forud for regnskabet, og det ser vi konsekvensen af nu. Estimaterne fra de forskellige huse, som er kommet henover natten og morgenen kommer ned. Vi havde for høje forventninger til driftsindtjeningen, EBIT, for 2018. Og de siger selv, at de ikke vil komme over markedsvæksten, så for mig kan det godt være konservativt sat. Og så er der jo FX (valuta, red.), som hiver estimaterne nedad,« påpeger børsmægleren.

»Vi sætter også vores kursmål ned med 25 kr.,« oplyser Anne Sophis Riis.

Samtidig har Jyske Bank sænket sit kursmål for Carlsberg-aktien til 800 kr. fra 850 kr.

LUNDBECK TAGES TIL NÅDE

Lundbeck er torsdag morgen hævet til »køb« fra »hold« af både DNB og SEB, mens Nordea har hævet til »hold« fra »sælg«. Derimod har Jefferies skåret sit kursmål med en tier til 290 kr., og Handelsbanken har sænket sit kursmål til 306 kr. fra 324 kr.

»Det er en pæn »rebound«, og jeg tror, at det var en overreaktion, vi så i går, og i dag ser du estimaterne gå op fra de forskellige analysehuse,« siger Anne Sophie Riis.

Lundbeck, der faldt 3,1 pct. onsdag efter en sen nedtur, er torsdag middag steget 3,5 pct. til 299,80 kr.

Vestas får hævet anbefalingen hos norske DNB til køb fra tidligere hold, og stiger 0,8 pct. til 419,10 kr.

Topdanmark har fået løftet kursmålet af Morgan Stanley til 266 kr. fra 251 kr., men aktien falder 0,8 pct. til 276,20 kr.

Novozymes får sænket kursmålet til 340 kr. fra 360 kr. af Credit Suisse, der holder fast i anbefalingen »neutral«, og aktien falder 0,3 pct. til 305,70 kr.

Også FLSmidth har været til eftersyn hos Handelsbanken, der gentager anbefalingen »reducer«, men løfter kursmålet til 385 kr. fra 365 kr. Ingeniøraktien stiger 1,5 pct. til 377,30 kr.

DFDS HÆVER UDBYTTE OG KØBER EGNE AKTIER

Der er også kommet regnskab fra DFDS, der venter en vækst på omkring 2 pct. næste år. Rederiet hæver samtidig udbyttet til 11 kr. per aktie fra 10 kr. per aktie og indleder et nyt tilbagekøbsprogram til 400 mio. kr. Rederiaktien falder 2,0 pct. til 347,60 kr.

Rockwool, der har præsenteret årsregnskab og landede et resultat før skat på 93,3 mio. euro i fjerde kvartal mod 59,1 mio. euro i samme periode sidste år, ligger 1,2 pct. lavere i 1619 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen