Berlingske Business
09:11Danske aktier åbner højere

Aktier: Klap på skulderen løfter Mærsk i grønt marked

US-MARKETS-REACT-TO-FEDERAL-RESERVE-INTEREST-RATE-DECISION
Foto: New York Stock Exchange. Foto:

Det danske aktiemarked har taget hul på torsdagen med små stigninger, hvor flere af selskaberne herhjemme enten har fået nyt fra udenlandske kolleger eller selv har haft nyt at fortælle om til markedet.

Ved markedsåbning stiger det ledende C20 Cap-indeks med 0,3 pct. til 1035,82. Det følger, efter at det danske eliteindeks onsdag sluttede 0,2 pct. lavere.

Blandt de danske selskaber har de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendt Zealand Pharmas diabetesmiddel Lixisenatid - også kendt som Lyxumia. Godkendelsen baner vej for, at Sanofi, som det danske selskab har et samarbejde med, kan lancere lægemidlet, der er det første som Zealand har opfundet, i USA.

FDA's godkendelse af Lixisenatid gælder til behandling af voksne med type 2-diabetes. Godkendelsen udløser en milepælsbetaling på 34 mio. kr. fra Sanofi. Som følge af aftalen er Zealand desuden berettiget til at modtage yderligere milepælsbetalinger på op til 914 mio. kr. samt licensbetalinger af salget på globalt plan. Zealand stiger 9,2 pct. til 130 kr.

MÆRSK FÅR HÆVET ANBEFALING

Vendes blikket mod eliteselskaberne har A.P. Møller-Mærsk fået hævet sin anbefaling hos den schweiziske storbank Credit Suisse, der nu har anbefalingen "outperform" mod tidligere "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg. Schweizerne har desuden hævet kursmålet til 11.684 kr. fra 9030 kr. B-aktien i det lyseblå konglomerat stiger 1,9 pct. til 8620 kr.

Inden for vindsektoren har møllemageren Vestas fået en del branchenyt - herunder fra sin spanske konkurrent Gamesa, som onsdag eftermiddag opjusterede forventningerne. Gamesa fremhæver ud over fremgang på det indiske og latinamerikanske marked også en god udvikling i Europa og USA.

Derudover har den tyske vindmølleproducent Nordex opjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen for resten af 2016, fremgår det af regnskabet, der er kommet torsdag morgen. Vestas-aktien stiger 1,3 pct. til 467,90 kr.

MERE KONKURRENTNYT

Også ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har fået branchenyt, da den franske fødevarekoncern Danone, der er verdens største yoghurtproducent, er kommet med regnskab for første halvår.

Regnskabet viser, at højere priser har bidraget til at løfte driftsoverskuddet hos Danone en anelse mere end ventet blandt analytikere i markedet ifølge Bloomberg. Den højere indtjening kom på trods af en lavere toplinje, der var præget modvind på valutasiden. Chr. Hansen starter 0,2 pct. højere til 420,10 kr.

Branchenyt fra udlandet er der ikke til TDC. Men til gengæld har telekoncernen fået løftet sit kursmål hos det store finanshus Morgan Stanley, der sætter sit nyt kursmål til 42 kr. fra tidligere 39 kr., viser data hos Bloomberg. TDC-aktien stiger 0,3 pct. til 34,96 kr.

SIDEPAPIRER FÅR OGSÅ BRANCHENYT

Også NKT kommer til at kigge mod regnskaber fra sine konkurrenter, hvor en af dem er kommet med tal allerede fra morgenstunden. Nexans, der konkurrerer med NKT's Cables-division, har formået at vende underskud til overskud i årets første seks måneder. Senere på dagen kommer også Prysmian med regnskab. NKT falder 0,1 pct. til 341,50 kr.

Inden for biotekbranchen har Onxeo indgået en partneraftale for syv sydamerikanske lande, hvor Pint Pharma fremover vil komme til at stå for at indhente markedsføringstilladelse og markedsføre Onxeos kræftmiddel Beleodaq. Onxeo stiger 6,9 pct. til 24,70 kr.

ALK FÅR SÆNKET ANBEFALING

Desuden har ALK-Abelló fået sænket anbefalingen hos Handelsbanken, efter at firmaets amerikanske partner, Merck, tidligere på ugen valgte at opsige samarbejdet mellem de to selskaber på det potentielt store marked i USA.

Den svenske bank har nu anbefalingen "reducer" mod tidligere "akkumuler", mens kursmålet er skåret til 1288 kr. fra 1102 kr., viser data fra Bloomberg. ALK-Abelló falder 0,9 pct. til 959 kr. Det følger efter onsdages kursfald på 17,5 pct.

Slutteligt kan Parken Sport & Entertainment glæde sig over, at selskabets fodboldhold, FC København, onsdag sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt inden returkampen i Champions League-kvalifikationen med 1-1 ude mod de rumænske fodboldmestre, Astra Giurgiu. Parken-aktien er endnu ikke handlet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen