Berlingske Business

Aktier kl. 9.25: Små og uensartede udsving

C20-indekset åbner med et fald på 0,6 pct. til 288,27, mens de store europæiske indeks åbner med små uensartede udsving. Der er lagt op til en stille dag med fridag i USA, men en nervøs stemning kan lure efter torsdagens fald.

- Det er en stille dag, vi har i vente med den amerikanske fridag, og aktiviteten ventes at holde sig på et lavt niveau, vurderer aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til RB-Børsen.

D/S Norden stiger 0,4 pct. til 177 efter faldet på 4,6 pct. Den japanske konkurrent Nippon Yusen forudser en større indtjening fra Capesize-divisionen end tidligere prognose grundet en øget efterspørgsel på jernmalm fra Kina. Det udtaler divisionschefen Kazuo Ogasawara hos Nippon Yusen i forbindelse med et interview fredag morgen uden at komme nærmere ind på den øgede indtjening. Importen af jernmalm i Kina er steget 25 pct. i år. Tilbage i april oplyste rederiet, at indtjeningen i tørlastdivisionen vil lande på 70 mia. yen før skat eller 729 mio. dollar, hvilket mere end rigeligt kompenserer for tabene i container og luftfragtdivisionen.

Containergiganten A.P. Møller - Mærsk falder yderligere med 0,7 pct. til kurs 30.700 efter torsdagens kurssmæk på 3,7 pct.

Vestas åbner 1,5 pct. lavere i kurs 373. Danske Equities har fået bekræftet sit overvejende positive syn på Vestas-aktien efter et møde med finansieringsselskabet New Energy Finance (NEF). Det skriver Danske i et notat.

Heraf fremgår det, at man venter en stor ordreindgang på det amerikanske marked i andet halvår af 2009.

Danske Bank falder 0,3 pct. til kurs 89,3. Koncernchef Peter Straarup regner ikke med, at alle banker vil komme helskindede gennem den økonomiske krise. Det sagde han torsdag i et indlæg under en konference for virksomhedsledere i Finlands hovedstad, Helsinki. Straarup påpegede, at følgerne af recessionen vil kunne mærkes i mange år fremover. Nordea falder 0,5 pct. til kurs 40,8 efter torsdagens smæk på 4,7 pct.

Japanske Nomura er begyndt at dække SAS-aktien, og det bringer ikke tiltrængte gode nyheder til luftfartselskabet, der må se anbefalingen af aktien lande på "reducer". Det skriver Dow Jones Newswires. SAS åbner 0,4 pct. lavere i kurs 2,38.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen