Berlingske Business

Aktier kl. 13.05: Tabene er reduceret

Den sure stemning er reduceret noget på de globale aktiemarkeder, og det er også afspejlet i C20-indekset. C20-faldet er reduceret fra tæt på 2 pct. til 1,5 pct. til 248,02. Over middag kom regnskabet fra amerikanske General Electric, og her udeblev de grimme overraskelser. Det blev endda til et lille plus med GE's fastholdelses af dividenden. Nordea-aktien er fortsat udsat for salgspres. Den står også på betydelige fald hos andre cykliske aktier, som rederiet D/S Norden og vejtransportkoncernen DSV.

Nordea ligger 3,7 pct. lavere i kurs 28,4, efter at den schweiziske storbank UBS har sænket sit kursmål på Nordea til 40 skr. pr. aktie fra tidligere 52 skr. Danske Bank falder 2,3 pct. til kurs 54,3, efter at bankens pensions selskab, Danica, kan stå over for at skulle tilbagebetale over 1 mia. kr., hvis selskabet i højesteret bliver kendt skyldige i at have opkrævet ulovlige gebyrer.

Største C20-fald findes hos D/S Norden, som falder 4,3 pct. til 172. Den græske konkurrent Dryships overraskede natten til fredag analytikerne ved at advare om rigtig dårlige regnskabstal for fjerdekvartal. Investorerne kvitterede for advarslen ved at sende Dryships-aktien 27,7 pct. ned. Vejtransportaktien DSV taber 3,5 pct. til kurs 55,5.

Vestas får sænket sit kursmål hos Citigroup til 330 kr. fra 620 kr. Det amerikanske finanshus gentager sin hold-anbefaling på aktien. Vestas-aktien stiger 1,2 pct. til kurs 292.

A.P. Møller - Mærsk's containerarm Maersk Line er blevet upopulær blandt en gruppe shippingfolk i Kina. Årsagen er Maersk Lines planlagte forhøjelser af Terminal Handling Charge (THC) på en række services. Det skriver shippingavisen Lloyd's List. A.P. Møller - Mærsk falder 1,5 pct. til kurs 26.600.

Bang & Olufsen får sænket sit kursmål hos Goldman Sachs til 56 kr. fra tidligere 62 kr. Samtidig giver Golman Sachs aktien en salgsanbefaling. B&O-aktien taber 1,5 pct. til kurs 67.

Fionia Bank, som falder 5,3 pct. til kurs 36, har skilt sig af med den ene halvdel af den direktør-duo, der de seneste måneder har varetaget ledelsen af den kriseramte fynske bank. Henrik Borup Jeppesen fratræder med øjeblikkelig virkning, mens Kaj Østergaard Mortensen bliver som bankdirektør.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen