Berlingske Business

Aktier kl. 12.20: Stemningsskift og C20-løft

Morgenstundens svage stemning er forduftet, og plusserne har bredt sig på Københavns fondsbørs, der er stukket af fra resten af Europa. Det danske C20-indeks ligger ved middagstid 1,6 pct. højere i kurs 260,2, efter at have startet dagen i negativt terræn. Novozymes og Novo Nordisk forsætter torsdagens gode takter, mens Mærsk og NKT også ser pæne løft.

FLS falder 0,2 pct. til kurs 162. Den finske konkurrent på mineralområdet Outotec aflagde regnskab for 4. kvartal og overraskede analytikerne positivt. Indtjeningen endte på 84 cent per aktie mod forventningen på 74 cent, mens omsætningen landede på 398,8 mio. euro, og ligeledes var højere end analytikernes forventning. Outotec venter et fald på 25 pct. i omsætningen for 2009.

Nordea stiger 1 pct. til kurs 31,9. Tal fra Statistiska Centralbyråns, SCB, i Sverige viser, at de svenske husholdningers indlån voksede med 9 pct. i 2008, og at Nordea og Svenska Handelsbanken tog en pæn bid af denne vækst. Ifølge dagbladet Børsen var Nordea den eneste bank, som voksede relativt inden for udlån til ikke-finansielle virksomheder.

Carlsberg stiger 2,4 pct. til kurs 194,8. Ifølge SeeNews havde bryggerigiganten en salgsfremgang på 18 pct. i Rumænien i 2008. Carlsbergs rumænske forretning, United Romanian Breweries Bereprod (URBB), venter, at salget stiger 9 pct. på øl i salgsvolumen og 37 pct. i læskedrikke i 2009. Bryggeriet venter at vokse kraftigere end markedsvæksten på 3 pct. i 2009, mens den i 2008 var på 5 pct.

NKT stiger 3 pct. til kurs 121,3. Gudme Raaschou ser det brasilianske Petrobras' ambitiøse investeringsprogram, der beløber sig til 175 mia. dollar frem til 2013, som et stærkt signal for NKT Flexibles. NKT indgik medio sidste år en rammeaftale om leverancer af offshore-rør med netop Petrobras på op til 1,4 mia. kr. mellem 2009-2011. Gudme Raaschou fastholder sin anbefaling "akkumuler" og et kursmål på 140 kr.

Vestas falder 0,2 pct. til kurs 289, efter at selskabets indiske konkurrent Suzlon angav, at det sammenlagt i tredje kvartal havde modtaget ordrer på 195 MW. Udover at selskabet aflagde et regnskab, der indeholdt et tab 589,7 mio. rupees, så kunne selskabet også fremvise en tilbagegang i ordrebogens værdi. Ordrebogens værdi ved udgangen af 2008 lød på 103,9 mia. rupees mod en værdi på 171,1 mio. rupees sidste år. Derudover venter selskabet, at væksten i 2009/10 vil blive halveret til ca. 10-15 pct. Yderligere sænker finanshuset Jeffries sit kursmål på Vestas-aktien til 499 kr. fra tidligere 545, men fastholder dog sin købsanbefaling.

Senere fredag kommer der tal for den amerikanske BNP-vækst i fjerde kvartal. Der er ventet et massivt fald på 5,5 pct. på kvartalsvis basis. Den amerikanske økonomi har ikke haft det så skidt siden begyndelsen af 1980'erne. Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsindikator PCE bliver ligeledes offentliggjort, og den kan give yderligere liv til de nuværende deflationsspekulationer.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen