Berlingske Business
17:42

Aktier: Kinesiske eksporttal giver FLS og C20 fremgang

Det danske eliteaktieindeks er onsdag middag præget af, at investorerne har fundet noget af risikovilligheden tilbage igen. Det sker, efter at kinesiske eksporttal har overrasket positivt, hvilket især kommer FLSmidth til gavn.

C20 Cap-indekset går frem med 0,8 pct. til 1001,43.

- Det, vi har set fra morgenstund af, er, at handelsdataen fra Kina - især eksportdelen - kom bedre ud end ventet. Det er en meget vigtig komponent i forhold til, at der er blevet skabt lidt ro omkring situationen i Kina, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

Målt i den kinesiske valuta, yuan, steg eksporten 2,3 pct. i december efter et fald på 3,7 pct. i november.

- Det har også en positiv effekt på appetitten på risiko, som har været stigende. Folk har søgt tilbage til nogle af de aktier, der er faldet kraftigt fra starten af året, forklarer Otto Friedrichsen.

Blandt de selskaber der nyder godt af de kinesiske eksport-data er ingeniørkoncernen FLSmidth.

- Det har i Europa en positiv effekt for sektorer, som er eksponeret imod Kina. I Danmark er det selskaber som FLSmidth, hvor det måske ser en lille smule bedre ud i forhold til råvarer, vurderer Formueplejes aktiestrateg.

FLS-aktien stiger 2,3 pct. til 227,30 kr.

Også Vestas har onsdag middag fremgang, efter at den amerikanske præsident, Barack Obama, holdt sin ottende og sidste State of The Union-tale tirsdag nat, hvor han slog et slag for grøn energi.

Vestas-aktien hæves med 1,1 pct. til 459,40 kr.

Onsdag morgen fik Danske Bank en fin anbefaling af det schweiziske finanshus Credit Suisse i en analyse af den nordiske banksektor. Finanshuset beholder aktien som "top pick" og fastholder samtidig anbefalingen "outperform". Desuden gentages kursmålet på 221 kr.

Danske Bank-aktien løftes med 1 pct. til 185,60 kr.

Blandt de danske sidepapirer har investorerne taget godt imod nyheden fra SSBV-Rovsing, om at selskabet har underskrevet en kontrakt med sit amerikanske partnerselskab om underleverancer til et amerikansk rumfartsselskab til en værdi af 1,58 mio. dollar., svarende til knap 10,9 mio. kr.

Rovsing-aktien tordner 17,7 pct. frem til 0,16 kr.

Uden for C20 er der desuden opmærksomhed på blandt andre ingredienskoncernen Chr. Hansen, der torsdag fremlægger regnskab for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2015/16. Onsdag er dermed sidste dag for investorerne, hvis de vil positionere sig forud for kvartalstallene.

Chr. Hansen venter i 2015/16 en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. og en EBIT-margin før særlige poster på over 27,1 pct.

Chr. Hansen-aktien stiger med 1,8 pct. til 411 kr.

Også Roblon er torsdag klar med nye regnskabstal i form af selskabets årsregnskab. Aktien er faldet med mere end 20 pct., siden selskabet fyrede administrerende direktør Jens-Ole Sørensen med øjeblikkelig virkning i august, og selskabet er blevet kritiseret for ikke at vedligeholde kontakten med aktionærerne tilstrækkeligt, skriver Børsen.

Roblon-aktien ligger uændret til 239 kr.

Stenuldsproducenten Rockwool havde medvind tirsdag med en stigning på hele 11,8 pct. i aktiekursen til 979 kr. Selskabet opjusterede mandag efter børslukketid forventningerne til indtjeningen i 2015 som følge af effektiviseringer og lavere omkostninger til energi, råvarer og transport.

Onsdag stiger Rockwools B-aktie med 1,9 til 998 kr.

Der er også fortsat fokus på SAS, efter at luftfartsselskabet leverede skuffende trafiktal tirsdag. Underliggende vil de lave oliepriser dog gavne selskabet. Nu lader investorerne til at have tygget nyheden igennem.

SAS-aktien går 0,5 pct. frem til 21,20 kr.

Endvidere tiltrækker Stylepit sig interesse, idet selskabet har holdt generalforsamling. En afnotering af selskabet er blevet besluttet, og samtidig er der blevet skiftet ud i selskabets bestyrelse, og en ny topchef er valgt.

Stylepit-aktien daler med 1 pct. til 0,19 kr.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen