Berlingske Business

Aktier: Kina-usikkerhed medførte kursfald over hele Europa

GERMANY-BUSINESS/
Foto:

De europæiske aktieindeks faldt over en bred kam i onsdagens handel, efter at skuffende kinesiske inflationstal indikerede tiltagende svaghed i Kinas økonomi.

- Vi så ganske vist et lille opsving i sidste uge, men investorerne sidder stadig på kanten af stolen. Det store problem handler om at finde ud af, hvor meget den kinesiske vækstopbremsning skader den globale økonomi. Hvis aktierne skal stige frem mod årets udgang, skal det komme fra stimuli fra den kinesiske regering, siger Markus Wallner, der er aktiestrateg hos Commerzbank, til Bloomberg News.

Den dårligere aktiestemning gik særligt ud over tele- og medicinalsektoren, mens råvareeksponerede selskaber kom helskinnet gennem dagen. Alt i alt faldt det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,7 pct. til 356,14 og er derved faldet tre dage i træk.

En af de få positive nyheder i Europa kom fra det tyske energiselskab Eon, der har solgt sin norske olie- og gasforretning for omkring 10,5 mia. kr. til det tyske selskab DEA. Den norske forretnings aktiver består blandt andet af 43 efterforskningslicenser, og salget er angiveligt en reaktion på det store fald i olie- og gaspriserne.

Eon-aktien steg 3,4 pct. til 9,42 euro.

Sidstepladsen i Stoxx 600 indtog den svenske byggekoncern Skanska, der raslede ned på børsen i Stockholm, efter at selskabets ledelse annoncerede overraskende store nedskrivninger i forbindelse med en række byggeprojekter i USA. Aktien lukkede med et fald på 8,9 pct. til 159,40 svenske kr.

Næstsidst i Stoxx 600 sluttede det danske smykkeselskab Pandora, der faldt 5,9 pct. til 752 kr. efter en analyse fra Carnegie, der pegede på afmatning i salget i USA.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen