Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Aktier: Kina og brexit tager pippet fra markederne

BRITAIN-EU-POLITICS
Foto:

Der er rød front mandag middag, hvis man lader blikket skue ud over aktiemarkederne - både herhjemme og i udlandet. Og der er flere ting, der er med til at trække aktierne ned.

- Man kan sige, at det er Kina og brexit, der tager pippet fra markederne. De britiske meningsmålinger "trigger" fortsat en uro og en nervøsitet. Samtidig er der en øget bekymring over nøgletal fra Kina, der efter en opblussen nu ligger sidelæns, siger Henrik Henriksen, der er chefstrateg i PFA, til Ritzau Finans.

C20 Cap ligger ved middagstid mandag i et fald på 2,2 pct. til 986,3 - og ovenpå fredagens dyk på 2,9 pct. er indekset dermed tilbage under indeks 1000 for første gang i over en måned.

Briterne går til stemmeurnerne om fortsat EU-medlemskab 23. juni, og friske meningsmålinger indikerer medvind til brexit-siden. Med til at mudre billedet er nylige bekymrende jobtal fra USA samt et dyk i olieprisen over weekenden, så Brent-råolie igen koster omkring 50 dollar per tønde.

- Sammenligner vi med sidste sommer, hvor vi blandt andet havde Grækenland at bekymre os om, ser vi sidelæns markeder, også selv om de økonomiske nøgletal ikke har været så forfærdeligt dårlige, siger Henrik Henriksen.

Natten til mandag kom der tal fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing på den kinesiske økonomi, der viste, at den har stabiliseret sig i maj. Væksten i både industriproduktionen og detailsalget var så godt som uændret.

- Bekymringen for Kina går nu på, om det var alt, de økonomiske stimuli kunne præstere - og hvordan andet halvår kommer til at se ud, siger chefstrategen, der dog gætter på, at det bliver et ja til fortsat medlemskab af EU fra britisk side.

- Ser man ud over Danmark er det et totalt blødrødt marked, hvor folk er forsigtige og flygter ud af aktier og går ind i noget som obligationer, som giver afkast, siger chefstrategen.

I C20 er Genmab atter den store taber, og aktien er for alvor kommet i bakgear efter ellers at være steget syv handelsdage i træk til en rekordhøj kurs. Fredag bød dog på et fald på 5,8 pct., efter at investorerne trak gevinster ud af risikofyldte aktier inden for blandt andet biotek, og mandag middag dykker selskabet 4,8 pct. til 1105 kr.

I toppen af C20 holder aktier som Carlsberg, Coloplast og Novozymes til, der falder henholdsvis 0,8 pct. til 612,50 kr., 1,0 pct. til 468,30 kr. og 1,2 pct. til 299,30 kr.

Novo Nordisk er i søgelyset grundet den amerikanske diabetesforenings årsmøde i New Orleans, hvorfra der er kommet flere nyheder fra selskabet. Den helt store begivenhed finder dog først sted mandag efter dansk børslukketid, hvor Novo fremlægger Victoza-resultater. Novo-aktien ligger mandag middag med i toppen af eliteindekset med et fald på 1,7 pct. til 358,60 kr.

Fra konferencen er der også kommet nyt om Zealand Pharmas potentielle diabetesmiddel Iglarlixi, som er en kombination af det Zealand-udviklede Lyxumia og verdens mest anvendte insulin, Lantus. Zealands franske partner, Sanofi, har fremlagt nye positive data for midlet, som i øjeblikket vurderes af de amerikanske myndigheder. Godkendes stoffet, udløser det flere betalinger til Zealand. Aktien falder ved middagstid med 3,7 pct. til 116,50 kr.

SAS' nedtur fortsætter, efter et skuffende regnskab fredag og en strejke blandt de svenske ansatte. Den er mandag skyld i 230 aflyste afgange til og fra Sverige, hvilket rammer omkring 27.000 passagerer. Aktien dykkede 11,2 pct. fredag og er siden ramt af flere kritiske analyser fra finanshuse, der dækker aktien. Mandag middag falder den yderligere 6,3 pct. til 14,90 kr.

Også med i den kedelige ende af fondsbørsen er dansk-britiske G4S. Ifølge flere medier er selskabet kædet sammen med weekendens tragiske begivenheder i Florida, da angrebsmanden har været eller er ansat i sikringskoncernen. G4S-aktien falder ved middagstid 7,0 pct. pct. til 16,75 kr.

Mandagen byder på et enkelt regnskab på den danske børs, når kapitalfondsinvestoren Speas aflægger beretning for første kvartal af sit skæve regnskabsår.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen