Berlingske Business

Aktier: Kæden hoppede af på Wall Street

De amerikanske aktieinvestorer stod af aktievognen onsdag efter et par dage med store stigninger.

Dominoeffekten fra stigninger i mandagens kinesiske marked, der endte med at skubbe de globale aktier op i tidsmæsssig forskudt rækkefølge i takt med klodens omdrejning måtte få en ende, og det blev så onsdag eftermiddag i New York.

S&P 500-indekset lukkede med et fald på 1,4 pct. til 1942,04. De tunge aktier i Dow Jones droppede 1,5 pct. til 16.253,57, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med et minus på 1,1 pct. til 4756,63.

Omsætningen lå igen lidt over normalen med 900 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte 1,9 mia. aktier.

Der var ellers lagt i ovnen til en fortsættelse af dagens aktiefest, der startede i Japan med en stigning i Nikkei-indekset på massive 7,7 pct. - den største fremgang i syv år. Også de kinesiske investorer hoppede med og sendte Shanghai Composite-indekset op over 3 pct.

Det smittede af i Europa, hvor stigningerne dog var noget mere begrænsede, da tvivlen om holdbarheden af fremgangen efterhånden fik overtaget.

Men efter en festlig formiddag på Wall Street, viste råvaremarkederne tegn på vigende priser, og især olien faldt tilbage. Det satte gang i gevinsthjemtagningen, og energibranchen blev dagens største taber med blandt andet kursfald på 8 pct. til Marathon Oil.

I it-branchen var øjnene rettet mod den årlige produktpræsentation fra Apple, hvor det vanlige iscenesatte rygklapperi dog ikke kunne gejle de mere nøgterne analytikere op.

To opdaterede iPhone-telefoner, den hidtil største iPad og en opdateret TV-boks var Apples bud på fastholdelse af den amerikanske it-gigants solide indtjening. Men trods topchef Tim Cooks lovprisning af de nye telefoner, sendte investorerne aktien ned med 1,9 pct.

Netflix var den bedste aktie i S&P-indekset. TV-streamingselskabet planlægger et indtog i Asien inden længe, og hvis selskabets popularitet slår igennem i de folkerige asiatiske nationer, står selskabet til at skyde papegøjen. Aktien sluttede med et plus på 4 pct.

Elbilproducenten Tesla fik et blåt stempel af analytikerne hos Oppenheimer. Finanshuset indledte dækning af bilaktien med anbefalingen "outperform", og det gav sig udslag i en kursstigning på 0,3 pct.

Boghandlerkæden Barnes & Noble præsenterede et underskud på 34,9 mio. dollar i det forskudte første kvartal. Det er især selskabets e-reader Nook, der ikke har slået an i det ventede tempo. Og udskillelsen af lærebogs-divisionen i et særskilt selskab har kostet dyrt for den tilbageværende boghandler-koncern. Aktien faldt hele 28 pct.

Torsdag morgen er de asiatiske aktiemarkeder fra start præget af massive kursfald med Tokyo i front. Det smitter af i Kina, hvor begejstringen også er til at overse på børserne i Shanghai og Shenzhen.

De amerikanske aktiefutures ligger med marginale stigninger ved 6-tiden dansk tid, efter at have været i rødt det meste af torsdag morgen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen