Berlingske Business
11:43Banker trækker ned i C20 løftet af FLS og DSV

Aktier: Købelysten vendte tilbage

USA-STOCKS/
ARKIVFOTO Foto:

De amerikanske aktieinvestorer var igen på juleshopping tirsdag, hvor risikoappetitten sendte de tre toneangivende aktieindeks mod nye højder. Teknologi og olierelaterede selskaber førte an i gevinstjagten i et miljø præget af tilbageholdenhed op til onsdagens rentemeddelelse fra forbundsbanken, Federal Reserve.

Det brede S&P 500-indeks steg 0,7 pct. til 2271,72, og Dow Jones med de store traditionelle industriselskaber øgede 0,6 pct. til 19.911,21. Nasdaq-papirerne lukkede med et plus på 1,0 pct. i 5463,83. Dermed blev der sat rekord i alle tre indeks.

»Forventningerne er steget op til at Trump tager over som præsident, og derfor tør investorerne satse mere på risikable aktiver som aktier. Jeg tror, at stigningerne kan holde, og at de vil fortsætte indtil udgangen af året,« vurderer analytiker Mike Antonelli fra RW Baird over for MarketWatch.

28BUSUSA-ELECTION-TRUMP-111.jpg

Russel-indekset kunne til gengæld ikke nå sidste uges top. Indekset, der er præget af de mindre selskaber, steg godt nok en anelse, men stigningen kunne ikke udviske mandagens kursfald. Indekset lukkede i 1373,53 efter en stigning under 0,1 pct.

Onsdag morgen ligger de japanske og en stor del af de øvrige fjernøstlige aktieindeks med begrænsede udsving. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med små udsving tæt på nul.

RENTEFORHØJELSE IMØDESES

Senere onsdag kan investorerne se frem til afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Mødet, der startede tirsdag og afsluttes onsdag aften, ventes at resultere i en renteforhøjelse på 0,25 pct.point.

14BUSYellen-1-141805.jpg

Forhøjelsen er helt og fuldt indarbejdet i markedets prissætning, men kommentarer om de ventede fremtidige stramninger kan give anledning til usikkerhed i markedet.

ENERGIAKTIER I FRONT

Der var stigninger i 9 af de 11 S&P 500-brancher.

Højest klatrede selskaber i energisektoren trods et stop for yderligere prisstigninger i oliemarkedet. I stedet fokuseredes der på en rapport fra Det Internationale Energiagentur, der forudsiger, at det globale oliemarked vil svinge fra overskudsproduktion til underskudsproduktion i første halvdel af det kommende år, når og hvis Opec og de andre producenter lever op til den aftale om produktionsreduktioner, som er indgået. Sektoren steg 1,3 pct.

Også it-papirerne klarede sig godt med en stigning på 1,2 pct. med stigninger til Facebook, Intel Corp. og flere andre på mere end 2 pct.

Bundskrabere blev industri- og råvareselskaberne med fald på 0,1 pct. og 0,2 pct.

(FILES)Donald Trump talks to the press after receiving the Ameri

Fra enkeltaktierne var der skulderklap til Unilever fra finanshuset Jefferies, der hævede anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold". Investorerne kvitterede med at sendt Unilever 1,5 pct. op.

Bryggerigiganten Anheuser-Bush Inbev skilte sig af med koncernens østeuropæiske ølmærker, der fremover vil have den japanske bryggerigruppe Asahi Group som ejer. Aktien i Anheuser-Bush Inbev steg efterfølgende 1,3 pct.

Dagens største taber var dataanalysekoncernen Inovalon, der styrtdykkede 35 pct. efter at have sænket forventningerne på grund af mistede kontrakter.

FILES-US-POLITICS-NPC-TRUMP

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen